15. marts 2006
Øst-udvidelsen og arbejdsmarkedet
Udviklingen har vist, at den største trussel mod ordentlige arbejdsvilkår kommer fra kernedanske arbejdsgivere, der vil slå plat på billig østeuropæisk arbejdskraft
af Klaus Lorenzen, forhandlingssekretær i 3F-Transportgruppen
I disse dage drøfter folketingets partier om Danmark skal forlænge den overgangsordning, som regulerer og begrænser østeuropæiske arbejderes mulighed for at arbejde i Danmark.
I aftalerne med de østeuropæiske lande om optagelse, fik de ”gamle” EU-lande mulighed for at begrænse arbejdernes fri bevægelighed i en overgangsperiode.
De fleste lande indførte forskellige overgangsordninger, medens tre lande, Sverige, Storbritannien og Irland ikke lavede nogle begrænsninger på indvandringen af arbejdskraft fra de nye EU-lande.
Danmarks overgangsordning sikrer, at arbejdere fra de østeuropæiske lande skal arbejde på danske overenskomstmæssige forhold. Der er også indført en række særlige kontroller af adgangen til at bruge østeuropæisk arbejdskraft.
Oversigterne over hvor mange arbejdere fra Østeuropa, der har fået arbejdstilladelse viser, at antallet ikke er overvældende. 7300 personer havde fået opholds og arbejdstilladelse frem til december 2005.
Men oveni tallene for arbejdstilladelser skal lægges et stort antal østeuropæiske arbejdere, der har arbejdet i Danmark efter de særlige regler om udstationering. EU’s direktiv om udstationering blev oprindeligt vedtaget for at sikre udstationerede nogle basale rettigheder, når de kortvarigt arbejder i et andet EU-land. I forbindelse med Øst-udvidelsen er udstationering i vid udstrækning blevet brugt til at omgå reglerne i øst-aftalen.
Endelig er der mange tegn på, at antallet af østeuropæere, der arbejder illegalt i Danmark er steget siden de østeuropæiske lande blev optaget i EU den 1. maj 2004.
Kamp for overenskomster
Fagbevægelsen har siden udvidelsen af EU arbejdet hårdt for at sikre, at arbejde i Danmark bliver udført efter danske overenskomster – uanset hvorfra arbejderne kom.
I et hidtil uset antal af konflikter har fagbevægelsen kæmpet for at virksomheder med østeuropæisk arbejdskraft skrev under på overenskomster. For øjeblikket er der over 100 konflikter, som er bakket op af sympatikonflikter.
Et særligt kendetegn ved mange af disse virksomheder er, at de enten er startet af danskere eller er klart inspireret af danske samarbejdspartnere. Det er altså ofte danskere, der tager initiativ til at få østeuropæisk arbejdskraft til Danmark – og ikke østeuropæiske virksomheder eller medarbejdere der af egen drift søger arbejder i Danmark.
Konflikterne har først og fremmest været ført indenfor byggebranchen, men det er indenfor gartneri og landbrug, at der arbejder flest østeuropæere. Indenfor landbruget er det ofte på såkaldte praktikaftaler, at østeuropæerne arbejder.
Der dukker imidlertid flere og flere eksempler op, hvor danske arbejdsgivere i andre brancher udnytter østeuropæiske arbejdere og betaler dem langt under danske overenskomstmæssige lønninger.
En stor vognmand, Kim Johansen, har en række baltiske chauffører ansat. Kim Johansen er anmeldt for overtrædelse af loven, idet chaufførerne ikke har dansk arbejdstilladelse.
Liberalt pres for at skrotte østaftalen
Flere liberale ønsker at regeringen ikke skal forlænge aftalen:
Venstres medlem af Europa-parlamentet Karen Riis Jørgensen sagde således følgende på en konference den 10. marts, som den borgerlige tænketank CEPOS havde arrangeret:
”Jeg havde gerne set, at regeringen havde ophævet Østaftalen. Det ville klæde et parti, som i den grad har kæmpet for EU-udvidelsen, og som har haft en tidligere formand (Uffe Ellemann-Jensen, red.), der i den grad stod for udsyn og fremsyn. Vi svigter ham og vores parti ved ikke at vise solidaritet med de nye EU-lande”
Elizabeth Geday fra Det Radikale Venstre fulgte op:
”Der er ikke skyggen af et argument tilbage for at opretholde aftalen. Der er jo ikke kommet flere østeuropæere til Sverige, som ingen aftale har. Vi bliver kun i forligskredsen for at få trukket aftalen i en så liberal retning som muligt”
Elisabeth Geday tog dog afstand fra lønpres og tilføjede:
- Men det er altså fagbevægelsens opgave at sørge for lønnen for østarbejderne er den samme, som gælder på det øvrige arbejdsmarked, sagde hun.
(alle citater fra Fagbladet hjemmeside 13/3)
Også fra EU-kommissionen har der været et kraftigt pres mod overgangsbestemmelserne.
Den danske regering og de forligspartier, der står bag østaftalen vil dog forlænge aftalen.
Hvad sker der når østaftalen udløber?
Folketinget og regeringen kan træffe beslutning nu om, at Østaftalen forlænges indtil 1. maj 2009. Herefter vil det være Nice-traktatens bestemmelser, som er gældende. Det giver ret til fri bevægelse over grænserne af arbejdere fra alle EU-lande.
Formålet med overgangsperioden har været at sikre, at det danske arbejdsmarked forberedte sig til at sikre, at alle arbejdere i Danmark sikres de samme vilkår.
Måske kan en udvikling med øget velstand i de østeuropæiske lande fjerne motiverne hos mange østeuropæiske arbejdere til at forlade hjemstavnen i jagten på arbejde.
Men det er vigtigt at bemærke, at det største problem ikke har været østeuropæiske firmaer eller deres arbejdere. Udviklingen siden udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande har vist, at den største trussel mod ordentlige arbejdsvilkår kommer fra kernedanske arbejdsgivere, der vil slå plat på billig østeuropæisk arbejdskraft. De kan få kronede dage efter 1. maj 2009. Særligt, hvis servicedirektivet vedtages i en form, der åbner flere porte for svindel. Og det er der en overhængende risiko for.
Printvenlig
