21. februar 2006
Servicedirektivet overlades til EF-domstolen
Europa-Parlamentets kompromis om servicedirektivet rejser mange spørgsmål. De fleste af dem vil først blive besvaret om flere år – af EF-domstolen
af Kenneth Haar
I torsdags gennemførte Europa-Parlamentet en længe ventet afstemning om servicedirektivet. Resultatet var i store træk kendt en uge før, da de to største grupper i parlamentet, socialdemokraterne og de konservative, nåede frem til en række kompromisforslag. Særligt på to områder, der har været i offentlighedens søgelys, ændrede de to grupper direktivets indhold. Der blev strammet op på formuleringerne om det arbejdsretlige område for at dæmpe frygten for social dumping –et spørgsmål vi lader ligge i denne omgang. Og så blev det berygtede oprindelseslandsprincip ændret markant. Det er emnet her.
Spørgsmålet er, hvad kompromisset vil betyde, hvis den ender med at blive vedtaget.
Det er der ikke nogen, der kan svare præcist på. Og det er heller ikke meningen. For med de nye formuleringer om ”levering af tjenesteydelser over grænserne”, får EF-domstolen et meget stort ord at sige.
Nødvendighed, proportionalitet og ikke-diskrimination
Oprindelseslandsprincippet fra Kommissionens første forslag til direktiv, ville give udenlandske virksomheder ret til at operere efter deres hjemlands regler, også når de arbejder i udlandet, f.eks. i Danmark. Konsekvenserne af det princip vil sandsynligvis blive et ”ræs mod bunden” i standarder, f.eks. miljøområdet, for med oprindelseslandsprincippet på plads, ville det være særligt attraktivt for virksomheder at slå sig ned i det land med de svageste regler. Det danske miljøministerium har da også været blandt dem, der har advaret mod oprindelseslandsprincippet.
Ifølge vedtagelsen i Europa-Parlamentet skal princippet ændres mærkbart. I Kommissionens forslag dækker oprindelseslandsprincippet bl.a. alt hvad der har at gøre med ”tjenesteyderens adfærd, tjenesteydelsens kvalitet og indhold, reklame, kontrakter, samt tjenesteyderens ansvar”, men i den nye model ændres tilgangen. I stedet for et eksplicit oprindelseslandsprincip, kræver parlamentets nye forslag, at alle regler, der ikke følger tre principper, skal forbydes. De tre principper er, at regler ikke må diskriminere mod udenlandske leverandører, at de skal være ”nødvendige” af hensyn til offentlig politik, den offentlige orden, eller for beskyttelsen af sundheden og miljøet, og endelig at reglerne skal være ”proportionale”, d.v.s. de må ikke være mere vidtgående end højest nødvendigt.
Der er ikke tvivl om, at denne nye model efterlader medlemslandene med et større spillerum til at regulere udenlandske virksomheder, der ønsker at operere i et andet land, end det rene oprindelseslandsprincip. Men også den nye model er problematisk. For hvordan skal det f.eks. afgøres, om en regel er ”nødvendig”, og hvornår er den for vidtgående? Hvad der i én medlemsstat er anerkendt som nødvendigt, kan være uhørt og uhyrlig restriktivt for virksomhederne i en anden medlemsstat.
Det er i hvert fald ikke spørgsmål, medlemslandene får lov til at afgøre selv. Det vil i sidste ende være et spørgsmål, der kan afgøres af EF-domstolen. Og dermed er et meget stort område overladt til afgørelse af dommere, der særligt i de senere år har optrådt meget ”aktivistisk” og politisk i deres afgørelser, og som typisk har taget meget stort hensyn til reglerne for det indre marked - herunder udvidelse af liberaliseringer og færre byrder for virksomhederne og mindre til de bestemmelser i traktaten, som giver medlemslandene et vist spillerum for at regulere.
Ikke et ”værtslandsprincip”
Vi har altså ikke at gøre med et ”værtslandsprincip”, som det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Henrik Dam Kristensen ynder at kalde det. Der er ikke tale om, at medlemslandenes regler bare skal overholdes. Både det nye tredelte princip, der erstatter oprindelseslandsprincippet, og i øvrigt også mange andre artikler i servicedirektivet, som i stort omfang ikke blev berørt af Europa-Parlamentets behandling, betyder, at de gældende regler for den enorme servicesektor skal finkæmmes. Mange love og regler vil stå for fald, også selvom de er indført af hensyn til forbrugerbeskyttelse, folkesundhed, sociale forhold eller andre almene hensyn. I forslaget optræder der ganske vist muligheder for undtagelser, men på de fleste områder er det undtagelser, der skal tolkes. Ikke hug- og stikfaste undtagelser, medlemslandene kan regne med. Og tolkeren er – domstolen.
Derfor er Henrik Dam Kristensen desværre galt på den, når han skriver i sit web-nyhedsbrev, at han og andre har sikret, ”..at det bliver reglerne i det land, hvor man leverer ydelsen, der skal gælde, og at det bliver op til hvert land at bestemme, hvilke ydelser, der ikke skal være omfattet af reglerne.”(1)
Sådan et ”værtslandsprincip” ligger langt fra Europa-Parlamentets tekst, både hvad angår de regler medlemslandene kan indføre, og hvad angår, hvilke sektorer, reglerne skal gælde i. Også hvis der er tale om ”offentlige ydelser”.
For mens Europa-Parlamentet valgte at undtage sektorer som sundhed, spil og lotteri, transport m.m., så er både vandforsyning, elektricitet, affaldsbehandling og uddannelse dækket af den nuværende tekst, også hvis både den danske regering og Henrik Dam Kristensen skulle finde på at mene, at det er en dårlig idé(2).
Renderi hos domstolen
Mens flertallet af socialdemokrater i Europa-Parlamentet er både lettede og glade, er venstrefløjsgruppen svært utilfreds. Det er flere grupper i erhvervslivet også. Og selvom de to parter er utilfredse af modsatte årsager –venstrefløjen fordi direktivet er for vidtgående, erhvervslivet fordi det er for udvandet- så er begge parter slående enige på ét punkt: Denne direktivtekst overlader en meget stor kompetence til EF-domstolen. Et faktum, som beklages som udemokratisk, både af den grønne gruppe, og af venstrefløjsgruppen GUE-NGL.
Erhvervslivet er mest irriteret fordi det kommer til at koste tid og penge at få deres vilje. De havde håbet på et klar charter med et oprindelseslandsprincip som det bærende kendetegn, men må nu indstille sig på at gå en omvej. Steen Ulrich fra Dansk Industri frygter ”..at mange virksomheder vil skulle til at tage retssager mod myndigheder i andre lande”, mens Søren Friis Larsen fra Dansk Handel & Service mener der er en risiko for, at ”virksomhederne kommer til at rende domstolene på dørene”(3).
Også den nok mest rabiate danske tilhænger af oprindelseslandsprincippet, Karin Riis Jørgensen (MEP) fra Venstre, er irriteret over den udvandede tekst. Hun udtalte allerede i marts 2005, at hun hellere ville være fri for et direktiv end få et udvandet direktiv.
”Så kan vi åbne markedet via EF-domstolen”, sagde hun dengang(4).
I dag synes hun det er fej politik, at lade EF-domstolen gøre arbejdet.
”Vi outsourcer vores ansvar. Fordi vi ikke tør lave loven selv, overlader vi det til EF-domstolen”, siger hun(5).
For dem der egentlig også synes, at det er valgte politikere, som skal lave og måske fjerne love, og ikke domstole, er det svært at være helt uenig.
Kære Charlie
Selvom der lige nu er meget fokus på Europa-Parlamentets vedtagne ændrede forslag til servicedirektiv, er der grund til at slå koldt vand i blodet. Det er kun EU-Parlamentets første behandling af direktivet, og næste skridt er Ministerrådet. Og kredse i Ministerrådet er allerede begyndt at berede grunden for at skærpe direktivet igen. F.eks. har ministre fra Storbritannien, Ungarn, Holland, Tjekkiet, Polen og Spanien skrevet et brev til EU-Kommissær Charlie McCreevy, som i nogle kredse kaldes ”Kære Charlie-brevet”(6). Her opfordrer de til at undgå udelukkelsen af store sektorer fra direktivet, og til at bevare oprindelseslandsprincippet.
Så selvom det nu kan begynde at gå så stærkt, at det vil lykkes det østrigske formandskab at få behandlet direktivet inden juli, så er intet afgjort endnu. Måske vender oprindelseslandsprincippet endda tilbage. Men selvom det ikke gør, så kan den nuværende tekst give mange af de samme problemer.
Debat på lørdag om servicedirektivet:
Servicedirektivet, herunder Europa-Parlamentets forslag, er til debat på et arrangement lørdag den 25. februar kl. 13 i TiB’s lokaler, Mølle Allé 26 i Valby. Oplægsholderne er Dennis Kristensen (formand for FOA), Ingrid Stage (forkvinde for Dansk Magisterforening), Gunde Odgaard og Klaus Lorenzen (3F), samt Rune Sigle (Danmarks Lærerforenings kontor i Bruxelles).
Arr: ATTAC-Danmark
Kilder:
1. Henrik Dam Kristensen; "Markant forbedring af servicedirektivet, fredag den 17/2, http://www.euhenrik.dk
2. Undtagne sektorer fremgår af forslagets artikel 2. Ingen af de sidstnævnte sektorer optræder i Europa-Parlamentets indstilling. Kun hvis en sektor er helt offentlig, og ikke præget af nogen form for konkurrence, kan medlemslandene undtage dem. Det er ikke tilfældet i nogen af de nævnte sektorer i Danmark.
3. Begge citater fra Erhvervsbladet den 16/2 2006.
4. Morgenavisen Jyllands-Posten den 24/3 2005.
5. Information den 15/2 2006
6. Brev dateret 9/2 2006.
Send som E-mail
Printvenlig
