24. maj 2006
Servicedirektiv på Gefühl
Et flertal i Folketinget vedtog i dag, den 24. maj, at støtte servicedirektivet. Konsekvenserne kender de ikke
af Kenneth Haar
I dag, den 24. maj, tog Folketingets Europaudvalg stilling til servicedirektivet. Det seneste forslag fra EU-kommissionen har fået så meget politisk medvind, at den afgørende beslutning om direktivet kan tages på et møde i Ministerrådet den 29. maj, og Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen kan nu støtte forslaget til direktiv på vegne af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre.
Rystende hænder og offentlige ydelser
Inden de nåede så langt, udspillede der sig et lille politisk drama om direktivets konsekvenser for offentlige ydelser. Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre krævede at få vetoret over, hvilke offentlige ydelser, der skulle dækkes af direktivet.
Det afviste regeringen.
Det fik Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at tilbyde de tre partier en separat aftale uden om regeringen, der kunne have sikret en dansk afvisning af at lade f.eks. hjemmepleje eller videregående uddannelser blive omfattet af direktivet. Men det var hverken S eller R interesseret i. De valgte i stedet at følge regeringen.
Forløbet viser, at S og R er lidt usikre på, hvad de går ind til. At de ikke er helt trygge ved tekstens ordlyd om offentlige ydelser.
Hvis udtalelser fra f.eks. Svend Auken og Lone Dybkjær (Politiken den 5/10 2005) stod til troende, skulle de ellers have krævet et klart beslutningsgrundlag på mødet i dag. Da ikke mindst, hvad angår offentlige ydelser, hvor teksten er buldrende uklar.
Det fik de ikke, og det er der to grunde til. Den ene er, at direktivet er uklart skrevet. Så uklart, at det selv på afgørende områder, såsom uddannelse, står hen i det uvisse, hvad konsekvenserne bliver. Den anden grund er, at regeringen ikke lever op til et løfte om at redegøre præcist for konsekvenserne af direktivet.
For en uge siden leverede regeringen et grundnotat til Europaudvalget, der rummer interessante passager, men som ikke kommer i nærheden af en fuldstændig redegørelse (1). Det påstår regeringen heller ikke.
Danske politikere –og regeringer- har ellers ofte brystet sig af det grundige arbejde med EU-sager i Folketinget. Men lægger behandlingen af servicedirektivet et spor ud for fremtiden, er der bestemt ikke noget at prale af. Mens det britiske underhus meget tidligt udgav rapporter på flere hundrede sider om direktivet og dets konsekvenser, er det danske Folketing blevet spist af med korte noter på omkring ti sider. En grundig redegørelse om konsekvenserne kunne have rettet op på undladelsessynderne siden direktivet blev lanceret i 2004. Det skete ikke.
”Plørefuld bag mors ryg”
Papiret, kaldet et grundnotat, varsler lovændringer. Mange lovændringer. 74 små eller store lovændringer, hvoraf regeringen dog vurderer, at omkring halvdelen kan undgås. Oven i købet skriver regeringen hele fire steder i teksten, at en given artikel vil føre til ændringer i ”en lang række speciallove”, uden at løfte sløret for, hvilke speciallove, der er tale om.
Men uanset om tallet så blot er 37, er det en ordentlig mundfuld at tage. Nogle gange kan man se Folketinget gå vældig højt op i selv meget små lovforslag. Timer i Folketingssalen, spørgsmål til ministrene, udvalgsmøder, deputationer, høringssvar, debat i pressen –alt sammen kan det være en del af spillet, selv når det er småt. Set i det perspektiv er det slående så let, servicedirektivet gled ned.
Notatet rummer nye interessante problemstillinger, hvoraf kun nogle få kan nævnes:
Som mange vil vide var ”oprindelseslandsprincippet” en af de røde klude, der fik brede kredse til at fare i flint over Kommissionens oprindelige forslag. Princippet ville give udenlandske leverandører mulighed for kun at rette sig efter deres hjemlands regler, der angår tjenesteydelsens ”kvalitet og indhold, reklame, kontrakter samt tjenesteyderens ansvar”. Princippet blev fjernet fra teksten, men erstattet af en ny tekst med lignende problemer. På flere måder giver den nye tekst grund til at frygte, at oprindelseslandsprincippet et stykke hen ad vejen kommer ind ad bagdøren.
Hvad dette angår er regeringens notat meget interessant.
Regeringen erkender, at en række love ikke står presset fra den nye formulering, og nogle af dem er tilsyneladende for følsomme til at blive rettet ind efter direktivet. I stedet for at ændre loven, vil regeringen derfor indstille, at der oprettes en todelt retstilstand: En for selskaber, der er etableret i Danmark, og en anden for selskaber, der er etableret i udlandet. F.eks. vil det berøre markedsføringsloven, der sætter grænser for, hvilke metoder, der må bruges i markedsføring. Smag, anstændighed og almene samfundsinteresser over for børn og unge. De regler skal i regeringens plan sættes ud af kraft for udenlandske selskaber. Kun fantasien sætter grænsen for, hvad det kan føre til. Hvad med denne reklame i gadebilledet:
”Lær at drikke dig plørefuld bag mors ryg! Gå ind på ”
Dyrevelfærd og menneskevelfærd
Et andet eksempel er dyreværnsloven, der i dag pålægger dyrlæger at rapportere ”grove forhold af uforsvarlig behandling af dyr” til politiet. Det kan ikke nødvendigvis opretholdes, hvis direktivet vedtages i EU. Så også her kan vi få den dobbelte retstilstand. Så er spørgsmålet hvor en ejer af en stor kvægbesætning eller et stort hold høns eller grise, vil henvende sig, hvis der bliver brug for en dyrlæge. Hvis pengepungen er i orden er det ikke svært at finde en udenlandsk dyrlæge, der ikke melder noget som helst til politiet. Så gør det nok mindre, at han/hun er lidt dyrere end en dansk dyrlæge.
Notatet slår også fast med syvtommersøm, at hvad angår ”tjenesteydere, der leverer tjenesteydelser på midlertidig basis”, kan der ikke stilles krav om registrering. Det er en ret vidtgående konklusion, der fluks rejser spørgsmålet om mulighederne for at kontrollere, at leverandører overholder dansk lov på arbejdsmarkedsområdet, og overenskomster. I øjeblikket er registreringen hos SKAT et af de få (om end ikke altid effektive) redskaber, fagbevægelsen peger på som afgørende for at få styr på udenlandske leverandører i Danmark. Ikke mindst, hvis det skal afgøres om et hold håndværkere, der optræder som selvstændige, i virkeligheden er ansatte. Forskellen er om f.eks. ferielov og overenskomster dækker.
Usynlige vurderinger
På arbejdsmarkedsområdet er notatet larmende tavst.
Selvom LO har luftet bekymring over om den nuværende tekst nu også sikrer det danske overenskomstsystem tilstrækkeligt, selvom 3F gerne vil have forsikring om, at muligheden for at kontrollere ”falske selvstændige” er intakt under servicedirektivet, og selvom BAT-kartellet gerne vil have bekræftelse på, at den danske gennemførelse af udstationeringsdirektivet, der er afgørende for at opretholde retstilstanden på arbejdsmarkedsområdet i Danmark (udstationeringsdirektivet) nu også respekteres fuldt ud af Kommissionen - så værdiger regeringen ikke fagbevægelsens kommentarer en linje.
LO og flere andre har også peget på den meget tågede definition i forslaget til direktiv af de ”sociale tjenesteydelser, der er undtaget for direktivet. En formulering LO har krævet præciseret, så det bliver helt klart, at det vi selv forstår ved sociale tjenesteydelser er undtaget for direktivet.
Og når Danmarks Lærerforeninger International, der repræsenterer 14 faglige forbund på uddannelsesområdet, i et brev til regeringen, gør opmærksom på en stor uklarhed om direktivets konsekvenser på uddannelsesområdet, får de end ikke en linje i regeringens vurdering af direktivets konsekvenser.
Eller tag Forbrugerrådet, som ellers ikke har hørt til de mest kritiske. De begræder stadig, at sundhedsområdet blev undtaget for direktivet efter Europa-Parlamentets indstilling. Ifølge deres høringssvar til regeringen er de alarmerede over, at Kommissionens forslag gør det usikkert om forbrugeren nu også kan regne med, at de nationale regler for forbrugerbeskyttelse gælder.
Endelig står der ikke et ord om planloven, der var genstand for en analyse fra Ny Agenda for nyligt (Se her) .
Grunden til tavsheden kan være, at regeringen har vurderet, at ovenstående slet ikke repræsenterer problemer, fordi en række undtagelsesbestemmelser giver medlemslandene nogle muligheder for at opretholde regler på serviceområdet. Og for år tilbage ville det givetvis også have været gangbart i Folketinget at læne sig op ad regeringens analyser, og fæste samme lid til undtagelserne. Men mange af de vurderinger, regeringen har foretaget, er svagt funderede. Det kan ses i svarene på de mange paragraf 20-spørgsmål, der er stillet til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen. Den litteratur siger på flere områder mere end regeringens notat.
Og i øvrigt har de officielle analyser for længst mistet sin uskyld.
Invitation til kedelige overraskelser
Strengt taget er det en overraskelse, at politikerne tager så let på, at politiske beslutninger dermed ender dér. For det chok, som gik gennem Folketinget i september 2005, da EF-domstolen slog fast, at EU har kompetence på det strafferetslige område, skal ikke undervurderes. I det danske politiske establishment har man altid været overbevist om, at EU netop ikke har den kompetence, og det er da også blevet fremført i debatten under folkeafstemninger. Under Europaudvalgets egen høring om EF-domstolen den 15. marts i år, udtrykte flere politikere derfor oprigtig bekymring over domstolens rolle. Samtidig lød det dog ikke som om de turde have ambitioner om aktivt at søge at ændre noget i traktaten, så høringen endte mærkeligt uforløst.
Ved samme lejlighed fremhævede professor Hjalte Rasmussen, der er ekspert i EF-ret, at netop servicedirektivet er et eksempel på et direktiv, der er skrevet så uklart, at domstolen vil få det sidste ord. Og det kan omskrives til en opgave, der er mere overskuelig for danske politikere end at ændre domstolens rolle, nemlig at sikre, at de direktiver, de sætter deres navne under er klare og umisforståelige. Det er servicedirektivet ikke. Og skulle det blive det, ville det kræve en radikal omskrivning.
Det er nok svært at forlange af partierne, at de selv har kapacitet til at støve alle regler på serviceområdet igennem for at vurdere direktivets konsekvenser. Den slags skal de i princippet kunne overlade til regeringen. Men med et omfattende direktiv som servicedirektivet, og i betragtning af alle de spørgsmål, der er rejst, og de mange områder i direktivet, der er uklart formuleret, duer det ikke at lade sig spise af med et papir som regeringens og vedtage en positiv indstilling til direktivet på gefühl. En beslutning truffet ud fra en generel politisk støtte til EU til liberaliseringer, i håb om, at direktivet nok ikke er så farligt som kritikerne siger.
Det var det S og R åbenlyst gjorde i dag.
Det kan være en invitation til kedelige overraskelser.
1. Regeringens notat kan læses på http://www.euo.dk/upload/application/pdf/07ba91f8/0160_2.pdf
Send som E-mail
Printvenlig
