09. maj 2005
GATS, SERVICEDIREKTIVET OG FORFATNINGSFORSLAGET
Analyse af Raoul Marc JENNAR, politolog og forsker ved Oxfam Solidarité i Belgien. Forfatter til bogen ’Europe, la trahison des élites’, 2004.
1. SERVICEDIREKTIVET: ET BARN AF GATS
1.1 At implementere GATS i EU for senere at kunne påtvinge andre denne aftale
GATS-forhandlingerne understreger nødvendigheden af ”at EU hurtigt må få skabt et egentligt indre marked for tjenesteydelser, hvis man vil sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne og styrke EU's forhandlingsposition” (Servicedirektivets motivation - s. 15).
1.2 Samme mål : tjenesteydelserne – uden at undtage den offentlige service
GATS : artikel I,3: GATS omfatter ”tjenesteydelser i alle sektorer undtagen tjenesteydelser forbundet med udøvelse af offentlig myndighed”, d.v.s. undtagen ”tjenesteydelser, der ikke leveres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere leverandører af tjenesteydelser”.
Servicedirektivet : artikel 2,1: ”Dette direktiv finder anvendelse på tjenesteydelser, der udføres af tjenesteydere, som har deres forretningssted i en medlemsstat.” Artikel 4,1: ”"tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse.”
1.3 Samme hensigt : liberalisere, eller i virkeligheden privatisere
GATS: Fremover skal der sigtes på at ”mindske eller afskaffe foranstaltningers negative følger for handlen med tjenesteydelser som et middel til at tilvejebringe effektiv markedsadgang.” (art. 19.1)
Servicedirektivet: fjerne hindringer for etableringsfriheden for tjenesteydere og den frie udveksling af tjenesteydelser, som hæmmer fri og reel konkurrence (artikler 9 til 15 og 20 til 23)
1.4 Samme anvendelsesområder:
Område 1: tjenesteydelser leveret fra oprindelseslandet
Område 2: tjenesteydelser, som forudsætter forbrugerens mobilitet
Område 3: tjenesteydelser investeret i et andet land
Område 4: tjenesteydelser, som forudsætter personalets mobilitet
1.5 Samme angreb mod de lokale myndigheder:
GATS : ”Ved opfyldelsen af forpligtelser og tilsagn i henhold til overenskomsten, træffer hvert medlem sådanne foranstaltninger, som måtte stå til rådighed for det pågældende medlem, for at sikre at de overholdes af regionale og lokale regeringer og myndigheder og ikke-statslige organer på dets område.”(artikel I,3)
Servicedirektivet: Hindring, der hæmmer handelen med tjenesteydelser: ”de lokale myndigheders ret til at handle efter skøn” (dokument IP/02/1180 af 31.07.2002 som forberedelse til forslaget)
1.6 En skærpet udgave af GATS
a) Når direktivet har liberaliseret alle tjenesteydelserne i det indre marked, vil medlemslandene ikke længere kunne påberåbe sig den ordning i GATS, som overlader til dem at vælge, hvilke tjenesteydelser GATS skal gælde for (”tilbudene”).
b) Skærpelse for anvendelsesområde 4: oprindelseslandsprincippet: artikel 16,1: ”Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere udelukkende er omfattet af deres oprindelsesmedlemsstats nationale bestemmelser hvad angår det koordinerede område.”
1.7 Styrkelse af kommissionens magt :
I forbindelse med forhandlingerne om GATS aftalens implementering, får kommissionen beføjelser til at kontrollere den offentlige service, som ydes af de lokale og regionale myndigheder.
2. SERVICEDIREKTIVET: KONKRETISERING AF ”LISSABON-STRATEGIEN”
Den strategi, der blev vedtaget i Lissabon for fem år siden, formulerer de mål, som fuldender den europæiske fælles akt og Maastricht-traktaten ved at rette sig ind efter WTO-aftalerne.
Fem år efter sin iværksættelse er ”Lissabon-strategien” som, med Francis Wurtz’s rammende beskrivelse, stiler efter at ”lave social politik med liberale midler”, en dundrende fiasko kendetegnet af 19 millioners arbejdsløse, men også af profitter i en størrelsesorden, som private virksomheder sjældent tidligere har opnået, samt af den største usikkerhed Europa har oplevet siden 1945;
Denne ”Lissabon-strategi” søger at nå sine mål ved at fjerne endnu flere regler, gøre tingene endnu mere fleksible og lette udflytninger, og i praksis har den vist sig at være et skjult redskab til at afmontere en europæisk social model, som dog aldrig var perfekt.
Principperne om ”oprindelsesland” og ”gensidig anerkendelse” stammer fra Lissabon-strategien, og den europæiske kommission erkender, at deres berettigelse er, at de gør det muligt at opgive harmoniseringsteknikken.
Disse principper ingår i Servicedirektivet.
3. SERVICEDIREKTIVET: EN FOREGRIBELSE AF FORFATNINGSFORSLAGET
3.1 Samme definition af tjenesteydelser
Servicedirektivetets artikel 4,1: ”"tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse.”
Forfatningsforslagets artikel III-145: ”Som tjenesteydelser i forfatningens forstand betragtes ydelser, der normalt udføres mod betaling (...).”
3.2 Radikal foregribelse af EU’s ”fundamentale friheder”
Servicedirektivets artikel 1: ”Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie udveksling af tjenesteydelser.”
Forfatningsforslagets artikel I-4: ”fundamentale friheder”: ”Unionen sikrer, at der på dens område er fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed i overensstemmelse med forfatningen.”
3.3 Det foreslåede direktiv og det foreslåede forfatningsforslag har de samme mål
Servicedirektivets artikel 1: ”Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie udveksling af tjenesteydelser.”
Forfatningsforslagets artikel III-144: ”(...) er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen (...).”
4. AT FORKASTE TRAKTATEN BETYDER AT FORKASTE SERVICEDIREKTIVET, SÆTTE EN STOPPER FOR LISSABON-STRATEGIEN OG BLOKERE GATS
Forfatningsforslagets artikel I-4: ”fundamentale friheder”: ”Unionen sikrer, at der på dens område er fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed i overensstemmelse med forfatningen.”
Forfatningsforslagets artikel III-314: ” ... bidrager Unionen (...) til en gradvis
afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel ...”
Forfatningsforslagets artikel III-147: ”Der indføres ved europæiske rammelove foranstaltninger til gennemførelse af liberaliseringen af bestemte tjenesteydelser.”
Forfatningsforslagets artikel III-148: ”Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de europæiske rammelove.”
- idet forfatningsforslaget i virkeligheden er en tilpasning af den europæiske unions regler til de aftaler, som er udarbejdet i WTO regi,
- idet Servicedirektivet, som tidligere vist, i virkeligheden er en skærpet europæisk udgave af en af disse aftaler, nemlig GATS,
- idet begge er præget af den neoliberalisme, der blev formuleret i den berygtede ”Lissabon-strategi”,
vil en forkastelse af forfatningsforslaget ikke bare betyde en forkastelse af servicedirektivet , men samtidig være udtryk for vores forkastelse af ”Lissabon-strategien” og GATS – og, mere generelt, af alle disse tekster som kun har et og samme mål: afskaffe regler for bedre at kunne udbytte.
4. VORES KRAV
For at forblive tro mod venstrefløjens universelle og tidløse idealer, som ikke passer ind i de kortsigtede politikker og mediestrategier omstændighedsstyrede fremgangsmåder og mediedækninger, skal vi afvise enhver indrømmelse i spørgsmålet om den offentlige service. Vi skal bryde med den skæve neoliberale kurs, som den europæiske kommission har påtvunget siden Jacques Delors, med den regelafskaffelsespolitik, som WTO har påtvunget siden Marrakech-aftalerne, og med målene bag ”Lissabon-strategien”. Således skal de, der ønsker at bygge et Europa, som er tro mod de værdier, det selv er ophav til, sætte sig 5 mål:
4.1 anerkende begrebet service:
Servicebegrebet skal principielt holdes fri for enhver kommerciel interesse. Det er et begreb, som er tæt forbundet med de kollektive rettigheder. Man taler således om den offentlige service, hvor en service er en ydelse, alle har krav på fordi den bygger på en ret. I den forstand kan en serviceaktivitet, hvis formål er at sikre, at alle kan udøve denne ret på lige fod, ikke blive genstand for en kommerciel aktivitet, som retter sig efter konkurrencereglerne og er underlagt den økonomiske rentabilitetslogik.
4.2 anerkende begrebet den offentlige service (ved at forkaste begreberne tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse):
Den offentlige service er de offentlige myndigheders redskab til at sikre, at visse kollektive rettigheder kan udøves af alle på fuldstændig lige fod. Den offentlige service er det bedste redskab til at sikre lige rettigheder. Vi agter at bevare disse to ord og vi forkaster de udtryk, der er smedet af teknokrater i arbejdsgivernes tjeneste (tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse).
4.3 forbyde anvendelsen af konkurrencereglerne på den offentlige service:
Rentabilitetskriterierne og konkurrencereglerne er uforenelige med servicebegrebet. At påtvinge dem er at vælge at forbeholde et antal basale serviceydelser til dem, der har råd til dem. At forkaste dem, ved at vælge en solidarisk fordeling af de omkostninger, der er forbundet med denne service, er at vælge et solidarisk samfund og bekræfte, at lighed er et væsentligt mål.
4.4 befri den offentlige service fra de bindinger der er forbundet med euroen:
Artikel III-184,2: ”Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i
deres offentlige gæld for at identificere alvorlige fejl.” Den offentlige service og dens budgetmæssige implikationer kan under ingen omstændigheder udgøre ”alvorlige fejl”.
4.5 tillade oprettelsen af offentlig service på EU-plan:
Konkurrencereglerne, som de står i forfatningsforslaget, og de tidligere nævnte regler vedrørende tjenesteydelsernes liberalisering forbyder oprettelsen af offentlig service på europæisk plan inden for sektorer, hvor det kunne blive relevant. Dette er endnu en grund til at forkaste traktaten og formulere ovennænte krav.
KONKLUSION
Idet forkastelsen af forfatningsforslaget også betyder en forkastelse af den neoliberalisme, som udtrykkes gennem GATS på den ene side og ”Lissabons-strategien” på den anden side, vil man, hvis forfatningsforslaget bliver forkastet, kunne undgå direktiver af Servicedirektivets type. Den samfundsmodel, vi ønsker, findes hverken i WTO aftalerne, i den europæiske kommissions forslag, eller i forfatningsforslaget. Vi ønsker en samfundsmodel, som er tro mod de fundamentale principper, der har kendetegnet Europa siden oplysningstiden: verdslighed, suverænitet som udelukkende udgår fra folkets vilje, magtens tredeling, den lovgivende magts kontrol over den udøvende, fundamentale sociale rettigheder, offentlig service, rettens magt frem for magtens ret. Alle disse principper udgør Europas grundlag. Ingen af dem er bekræftet og sat i værk i den foreslåede traktat.
Noter: GATS – General Agreement on Trade in Services, en forhandlingsrunde under WTO, Verdenshandelsorganisationen. GATS blev bl.a. diskuteret i Seattle, USA i 1999 under store protestdemonstrationer og igen i Doha, Kuwait i 2001.
Oversætterens note: ”Servicedirektivet” betegner her ”Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked”, som i den franske tekst kaldes ”Bolkestein”, ”proposition Bolkestein” (Bolkesteinforslaget) eller ”proposition service” (serviceforslaget). Med få korrektioner er her anvendt de officielle danske oversættelser af dokumenterne.
Oversat til dansk af Martine Pétrod
Printvenlig
