18. maj 2006
Servicedirektivet for begyndere
Vil du have et lynkursus i, hvad servicedirektivet er, så begynd her!
Er du nået lidt længere, så kig på teksten for let øvede nedenfor.
Er servicedirektivet ikke blevet tandløst og harmløst?
Nej, på ingen måde. Der er stadig god grund til at studere forslaget i detaljer. 24.maj godkendte et flertal i Folketinget Kommissionens seneste udgave af forslaget – på trods af, at der manglede en egentlig konsekvens-analyse. Det var meget uforsigtigt. For der er mange problemer i direktivet. Nogle af dem har Ny Agenda analyseret nøje. Læs f.eks. vores "risikovurderinger".
Hvad er formålet med servicedirektivet?
EU-kommissionen fremsatte servicedirektivsforslaget med det formål at udvikle et indre marked for serviceydelser (også kaldes tjenesteydelser) parallelt til det indre marked for varer, som vi allerede har. Det lyder enkelt, men det er det ikke!
Kært barn har mange navne!
Servicedirektivet kaldes iblandt også for tjenestedirektivet. I Frankrig og flere andre lande kalder man det ”Bolkestein-direktivet” efter EU-kommissær Frits Bolkestein, som var den, der fremsatte forslaget.
Hvad menes med service?
Godt spørgsmål! Serviceydelser kan være alt fra uddannelser og ældreomsorg til affaldshåndtering, akupunktur, advokatbistand, kollektiv trafik, rengøring, VVS-arbejde og vandforsyning. Serviceydelser er alt det, man kan sælge, men ikke kan tabe på foden! Service kan være både offentlig og privat.
Det nye er, at dette direktiv vil indbefatte de fleste former for serviceydelser – et såkaldt horisontalt direktiv, som ikke er begrænset som de tidligere til en bestemt sektor, f.eks. liberalisering af el-sektoren eller af de finansielle transaktioner. Det er netop ét af problemerne, at direktivets omfang er uklart. Afgrænsningen er stadig under forhandling.
Hvad er ”oprindelseslandsprincippet”?
I Bolkesteins oprindelig forslag var hovedprincippet, at der er reglerne i firmaets hjemland, der gælder, hvis man udbyder serviceydelser i et andet land. Græske eller tyske firmaer skulle da blot følge reglerne i deres eget land, selv om de strider mod værtslandets regler. Et dansk firma kan da blot registrere sig i det land, der har de ringeste miljø- og arbejdsbestemmelser, og så udbyde deres service i Danmark efter dårligere standarder. Oprindelseslands-princippet er væk på papiret. Men de regler, der foreslås i stedet, vil betyde, at det alligevel vil komme til at gælde, om end i mindre omfang.
Er serviceydelser en vare?
Ideen med direktivet er i højere grad at lade markedet styre, og i mindre grad politikken. Men hvis alt dette skal gøres til varer, kan det betyde opbrud af mange af de bestemmelser om fælles goder og regler, som er besluttet i de enkelte parlamenter eller kommuner under demokratiske former.
Servicedirektivet går på en måde videre end reglerne om udbud og privatisering, som vi kender i dag. I dag kan man næsten stille alle de krav til private leverandører, man vil. Direktivet sætter grænser for, hvilke krav, der er tilladt at stille.
Hvorfor diskuterede man servicediretivet (Bolkestein-dir.) så heftigt under den franske folkeafstemning om forfatningsforslaget i foråret 2005?
Fordi servicedirektivets bestemmelser og mange andre lignende regler var indskrevet i selve forfatningsforslaget. Den franske nej-side mente, at man herved cementerer en neo-liberalistisk politik, som gør alting til varer. NyAgenda deler denne analyse.
Hvilket forslag diskuteres nu?
Den 29. maj enedes Ministerrådet om et forslag, der på de fleste punkter ligner et tidligere forslag fra Europa-Parlamentet.
Du kan finde forslaget under "links" på denne temaside.
Servicedirektivet for let øvede
Her kommer en lidt mere omfattende intro til servicedirektivet. Her på NyAgendas hjemmeside finder du også mere specialiserede analyser af enkelte dele af servicedirektivet
Et indre marked for service
Servicedirektivet handler om at udvikle det indre marked for tjenesteydelser. Direktivet berører mange forskellige tjenesteydelser, også kaldet servicesektorer: Affaldshåndtering, advokatbistand, detailhandel, revision, konsulentvirksomhed og uddannelsesydelser for blot at nævne nogle få.
Ifølge Ministerrådet og EU-kommissionen fungerer det indre marked for dårligt. Medlemslandene har for mange barrierer for leverandører fra andre medlemslande, og det vil de råde bod på med et direktiv, der skal lette leveringen af tjenesteydelser over grænserne, og gøre det lettere for virksomheder i EU at etablere sig i andre medlemslande.
Det kan lyde tilforladeligt og teknisk. Problemet er, at når der liberaliseres på serviceområdet, kan det gå ud over regler i medlemslandene, der ikke er indført for at diskriminere mod selskaber fra andre EU-lande, men for at varetage almene hensyn til f.eks. forbrugersikkerhed, sociale rettigheder, miljø og folkesundhed.
Servicedirektivets historie
Forslaget til direktiv blev fremlagt af EU-kommissæren for det indre marked Frits Bolkestein i januar 2004. Derfor kaldes direktivet også sommetider for ”Bolkestein-direktivet”. Det blev ikke godt modtaget af fagbevægelsen, miljøorganisationer, og af hele den europæiske venstrefløj. Særligt kom et af de bærende principper for direktivet, det såkaldte ”oprindelseslandsprincip”, i hård modvind. Ifølge oprindelseslandsprincippet skal virksomheder, der arbejder i andre medlemslande, kun følge de regler for serviceområdet, der gælder i deres hjemland/oprindelsesland. Det mente mange var en åbning for ”et ræs mod bunden” i standarder på vitale områder. Virksomheder kunne f.eks. let flytte til det medlemsland med de laveste standarder på miljø- og forbrugerbeskyttelsesområdet, og dernæst frit levere ydelser i lande med høje standarder, uden at skulle følge dem. Fagbevægelsen var især utilfreds med de dele af forslaget, som ville gøre det muligt at arbejde for hjemlandets løn, når arbejdet blev udført i lande med overenskomster på et langt højere niveau. Det ville lægge et hårdt pres på lønnen, og føre til ”social dumping”, mente de.
Kritikken af direktivet gjorde indtryk. Det blev tydeligt, da Europa-Parlamentet behandlede direktivet for første gang den 16-17. februar 2006. Et flertal i parlamentet, der talte højrefløjen og de fleste socialdemokrater, blev enige om at fjerne en række hårdt kritiserede dele af direktivet, mens De Grønne og venstrefløjen også stemte imod det nye forslag.
Da servicedirektivet først kan vedtages når Ministerrådet og Europa-Parlamentet er enige, var parlamentets forslag svære at ignorere.
Den 29. maj godkendte Ministerrådet et nyt forslag, der bygger på Europa-Parlamentets forslag.
Hvad indeholder direktivet?
Direktivet dækker ikke alle servicesektorer. Sundhedssektoren, transport, finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser (f.eks. TV og radio), spil, vikarbureauer, vagtbureauer, og elektroniske kommunikationsydelser, er alle undtaget. Der er også en undtagelse for sociale tjenesteydelser, der dækker f.eks. børnepasning, mens det er mere uklart om den dækker ældre- og hjemmepleje.
Offentlige ydelser er kun undtaget, hvis der ikke er en konkurrencesituation og private leverandører på området. Direktivet dækker f.eks. vand, uddannelse og energi.
Direktivet dækker ikke skatteforhold, ligesom direktivet i princippet ikke ”bør have indvirkning på arbejdsretlige spørgsmål”.
Under forarbejdet til forslaget spurgte Kommissionen et stort antal virksomheder, hvilke hindringer, de møder i andre EU-lande. Svarene dannede udgangspunkt for direktivet. De redskaber, Kommissionen foreslår til at styrke de indre marked for tjenesteydelser er meget forskelligartede, men trækker alle i samme retning: færre forpligtelser og mindre bureaukrati for virksomhederne.
Medlemslandene skal bl.a.
- give udførlige begrundelser for at kunne opretholde tilladelsesordninger og autorisationer, og gøre det lettere at opnår tilladelse,
- gøre information om regler i landet lettere tilgængelige,
- fjerne regler, som stillet krav til en virksomheds form,
- fjerne regler, der begrænser adgangen til markedet,
- gennemgå hele lovgivningen for at sikre, at reglerne er ikke-diskriminerende, ikke for skrappe (proportionale i forhold til formålet), og nødvendige,
Oprindelseslandsprincippet er erstattet med et princip om ”friheden til at levere tjenesteydelser”.
Ifølge det nye princip skal medlemslandenes regler på serviceområdet overholde en række nærmere definerede krav (om ikke-diskrimination, proportionalitet og nødvendighed). Det betyder ikke, at oprindelseslandsprincippet er erstattet af et ”værtslandsprincip”. Ifølge teksten skal det nemlig hen ad vejen afgøres ”..i hvilken udstrækning lovgivningen i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, gælder.” Og hvis værtslandets regler underkendes, vil leverandørerne typisk kunne arbejde efter deres oprindelseslands regler.
Hvem kan så underkende værtslandets regler?
Direktivet pålægger medlemslandene at fjerne en lang række regler af forskellig karakter. Ofte er det kun vagt defineret i teksten, hvad der menes. Klarheden kommer derfor først, når nogen har tolket teksten, og det er i sidste instans EF-domstolen, der har kompetencen til dét. Konsekvenserne af direktivet vil derfor først stå rigtig klart, når EF-domstolen har afsagt en lang række domme om servicedirektivet.
Hvad vil forslaget betyde i Danmark?
Mange foreninger, interesseorganisationer og partier har krævet af regeringen, at inden den endelige beslutning om direktivet tages, så skal regeringen redegøre for konsekvenserne af direktivet. Det er ikke sket i skrivende stund. Det er i øvrigt heller ikke muligt for regeringen at give det fulde overblik, eftersom mange dele af direktivet først skal tolkes af EF-domstolen før deres omfang og betydning ligger klart.
Vi kan dog give nogle eksempler, som er rejst i debatten:
- Flere organisationer på uddannelsesområdet har krævet, at uddannelse helt undtages. Risikoen er at uddannelsessystemet bliver mere kommercialiseret.
- Både De Samvirkende Købmænd og HK har rejst bekymring for, at den planlægning, der skal sikre mod butiksdød og fremvækst af storcentre, er i strid med servicedirektivet.
- Direktivet lægger en del hindringer for kontrollen med overholdelse af love på arbejdsmarkedet, herunder ferieloven. Også overenskomster kan komme under pres, f.eks. fra falske selvstændige, d.v.s. arbejdere, der optræder som selvstændige håndværkere, og derfor ikke er omfattet af overenskomster.
- Forbrugerbeskyttelsen kan komme i klemme på flere måder. F.eks. på områder som revision, ejendomsmæglere og andre brancher, hvor de nuværende brancheforeninger har etiske kodeks, de søger at opretholde blandt deres medlemmer. Problemet er hér, at det ikke må kræves af udenlandske leverandører, at de er medlemmer af den slags foreninger. Oven i kommer, at det vil blive sværere at nægte eller tilbagetrække en autorisation fra et selskab med dårligt ry.
Som det fremgår kan love og regler, som er vedtaget for at varetage hensyn til offentlighedens interesse, komme i klemme, hvis servicedirektivet vedtages.
Efter Ministerrådet blev enigt om et forslag til direktiv, ligger bolden nu hos Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet uden videre godkender forslaget fra Ministerrådet (der ligner et forslag fra Europa-Parlamentet meget), er direktivet vedtaget.
Det kan lyde som om det vil køre som smurt fra nu af. Men det er ikke sikkert. F.eks. har Ministerrådet strammet formuleringerne om offentlige ydelser på en måde, der kan give socialdemokrater i Europa-Parlamentet problemer.
Printvenlig
