Det er meget fint, at danske politikere fra bl.a. regeringen og socialdemokraterne er glade for Nice-traktatens placering af kompetencen på uddannelsesområdet i medlemslandenes hænder. Det glæder de sig over i Dagbladet Information den 8. november. 

EF-domstolen fornægter sig ikke. Den norske arbejdsmarkedsmodel skal knækkes”, skriver norske Dag Seierstad i denne kronik om EU-domstolens afgørelse i Rüffertsagen, der kom den 3. april.

Med FN-pagten fra 1945 fik verden for første gang i historien et generelt forbud mod krig. 

Dommen i Vaxholm-sagen er et af de store dramaer i den danske EU-debat for tiden. 

Undtagelserne kan i princippet bane vej for et mere fleksibelt europæisk samarbejde - væk fra tankerne om EU som en statsdannelse, hvor alle må være med til alt. Det vil kunne bidrage til at opbløde grænsen mellem dem, der er med, og dem, der er ude i kulden, skriver Drude Dahlerup, som også erindrer en vigtig ordveksling om netop undtagelserne med Holger K. Nielsen i 1993.

De franske og hollandske vælgere er ikke blevet imødekommet i den nye ”reformtraktat”, som blev forelagt den 23.juli – på fransk. Den nye tekst er en forfatning af gavn, om end ikke mere af navn.
NyAgenda bringer her den første omfattende sammenligning mellem den forkastede forfatningstraktat og den nye ”reformtraktat”. Den viser, at der stort set er tale om samme tekst. Ændringerne er meget få - og primært symbolske (flag, hymne m.v.).

De vigtigste nyskabelser i det forkastede forfatningsforslag – sammenlignet med ”reformtraktaten”. Er der tale om samme indhold under et nyt navn?

Angela Merkel har stillet alle regeringer i EU 12 kontroversielle spørgsmål angående EU’s forfatning. Hverken spørgsmål eller svar er blevet offentliggjort. NyAgenda bringer her alle 12 spørgsmål. 

Den danske regering nægter at fortælle, hvad den på hele Danmarks vegne har svaret på Angela Merkels 12 spørgsmål om EU-forfatningens fremtid. Selv EU-kommissær Margot Wallström kritiserer både tempo og hemmelighedskræmmeriet omkring forfatningensforslaget. Merkels brev burde rettelig kaldes en avanceret meningsmåling om Europas fremtid med kun 27 respondenter.

Transportsektoren er i hastig vækst, og dens udslip af CO2 er et stigende problem for indsatsen mod den globale opvarmning. Hårdt presset har den danske regering taget et lille skridt i retning af en mere miljørigtig transportpolitik. De foreslåede afgiftsændringer på biler er imidlertid helt utilstrækkelige og uden sammenhæng med en samlet, fremtidssikret reform af transportpolitikken. Derved kan regeringens udspil komme til at gøre mere skade end gavn, fordi lapperiet kan benyttes som undskyldning for en udsættelse af de nødvendige reformer.

Efter det franske og hollandske nej til EU-grundloven blev der højtideligt erklæret tænkepause i EU. Vi skulle have tid til debat. I Danmark var der et forsøg på en reel debat gennem Borgernes Dagsorden, men nu ser det ud til at regeringen opgiver muligheden for, at der kan ændres ved EU’s grundlæggende problemer.

Regeringen støtter nu et tysk forslag til at bevare mest muligt af den forkastede EU-grundlov. En EU-grundlov, der fastholder EU som toldmur mod fattige lande og som fastholder at markedet står over sundhed og miljø.

Kravet om ”Mere EU” løser ingen problemer. At få flere flertalsafgørelser og flere politik-områder lagt ind under EU’s kompetence forstærker blot EU’s demokratiske underskud.

Her må tænkes nyt. Det er interessant, at der blandt begejstrede EU-tilhængere i dag ses nogle af de samme synspunkter som i EU-modstandernes gamle krav om ’variabel geometri’og’’fleksibelt samarbejde’. Lad os håbe, at EU-føderalismen dør sammen med forfatningsforslaget.

Efter planerne skal Ministerrådet i EU træffe den endelige afgørelse om reguleringen af kemiske stoffer (REACH) d. 18. december 2006. Denne afgørelse har været på vej i mere end otte år efter et lovende udspil af Ministerrådet i 1998. Undervejs er det lykkedes for kemiindustriens effektive lobbyorganisationer at få udvandet reguleringen, så den endelige formulering er både uklar og langt fra tilstrækkelig til at sikre hensynet til miljøet og borgernes sundhed. Selvom den kompromisprægede regulering er bedre end ingen EU-regulering, så er det et sølle resultat. Det er bekymrende, at miljøminister Connie Hedegaard kan udtrykke begejstring på Danmarks vegne. Hun burde kæmpe til det sidste for et højere ambitionsniveau.

I det kommende år vil Kommissionen bruge både for- og bagdøre til at få vedtaget meget af det, som blev afvist i servicedirektivet. Det offentlige område har højeste prioritet

En ny rapport fra NyAgenda konkluderer, at servicedirektivet endnu ligner Kommissionens forslag på de fleste punkter. Alligevel forsvarer de europæiske socialdemokrater direktivet med næb og kløer

Findes der ’god vold’, der kan balancere eller udrydde ’ond vold’? Dette spørgsmål stiller den dansk-svenske freds- og konfliktforsker Jan Øberg i NyAgenda-rapporten ”Fremmer EU freden?”. Rapporten, der er en af de første samlede analyser af EU’s fredsforståelse, udsendes nu på engelsk.

EU-kommissionen og EU’s topmødedeltagere har i stigende omfang erkendt truslerne mod forsyningssikkerheden med energi og energisektorens trusler mod det globale klima. Alligevel dominerer ny-liberalistisk ideologi, og forældede subsidieordninger til a-kaft og kul får lov til at overleve. Det hænger ikke sammen, og det modarbejder mulighederne for at indføre en bæredygtig energipolitik. Denne kronik foreslår en række konkrete politiske tiltag, som er nødvendige, hvis EU’s energi- og miljøpolitik skal leve op til unionens retorik

EU-topmødet d. 15-16.juni i Bruxelles erklærede, at EU i den forlængede tænkepause skal koncentrere sig om at levere resultater til borgerne. Men hvad er det for en demokrati-forståelse, som ligger bag ”Resultaternes Europa”? Sagen er, at kun hvis styreformen har demokratisk legitimitet, vil borgerne acceptere både populære og upopulære EU-beslutninger

Den 29. maj ændrede Ministerrådet i Europa-Parlamentets forslag til servicedirektiv. Stramningerne blev også foretaget på områder, hvor det kan gøre ondt på socialdemokraterne, f.eks. direktivets konsekvenser for offentlige ydelser. Derfor kan den endelige vedtagelse af direktivet trække ud

Når to af de mest frembusende demokratiserings-bannerførere på den globale scene – EU og USA – der spiller en afgørende rolle for indførelsen af demokratiske valg i Palæstina, efterfølgende ikke vil anerkender valgresultatet, fordi de ”forkerte” vandt, så står den globale demokratiske idé med et kæmpeproblem. Ikke mindst i Mellemøsten