Tanker efter topmødet: Vil Europas borgere have resultater eller demokrati?

EU-topmødet d. 15-16.juni i Bruxelles erklærede, at EU i den forlængede tænkepause skal koncentrere sig om at levere resultater til borgerne. Men hvad er det for en demokrati-forståelse, som ligger bag ”Resultaternes Europa”? Sagen er, at kun hvis styreformen har demokratisk legitimitet, vil borgerne acceptere både populære og upopulære EU-beslutninger


af Drude Dahlerup

Tony Blair siger det. Anders Fogh Rasmussen siger det. Kommissionsformand Barroso siger det også. Og nu har endog EU's statsministrene samlet til topmøde i Bruxelles 15-16.juni 06 givet udtryk for det samme. Efter det franske og hollandske nej er EU ude i en reel ’forfatningskrise’. Tvivlrådigheden er stor. Derfor skiftes retorikken nu til, at EU først og fremmest skal skaffe resultaterne til sine borgere: ”delivery of concrete results”. Der er imidlertid grund til at se lidt nærmere på det demokrati-syn, som talen om Resultaternes Europa afspejler.

Her er et centralt citat fra topmødets konklusioner:
” Efter det sidste års tænkepause bør arbejdet nu koncentreres om at frembringe konkrete
resultater og gennemføre projekter. Det Europæiske Råd tilslutter sig en tilgang i to spor. På
den ene side bør de muligheder, der ligger i de eksisterende traktater, udnyttes bedst muligt
med henblik på at levere de konkrete resultater, borgerne forventer.”

Det andet spor beskrives som udarbejdelsen af den rapport om forfatningsforslagets fremtid, som skal fremlægges i foråret 2007(1).

Minder om Ludvig den fjortende
”….levere de konkrete resultater, som borgerne forventer”. Hvorfor føles denne sprogbrug så forkert? Man kommer umiddelbart til at se Louis XIV eller Christian IV for sig. Forfatningen og dens spilleregler for den Europæiske Union er forkastet, så giv borgerne kager i stedet, så vil de måske holde sig i ro… Sagen er jo, at alle disse statsministre sagde ja til et forfatningsforslag, som blev forkastet i to lande og som uden tvivl ville være forkastet i endnu flere, hvis ikke folkeafstemningerne i Danmark og evt. England var blevet aflyst. Hvordan kan disse herre og én dame da påstå, at de ved hvad vi borgere ønsker?

Samtidig har topmødet bestemt, at der i anledningen af 50-året for Rom-traktaten skal konstrueres en deklaration om Europas værdier og ambitioner, som regeringslederne højtideligt skal skrive under. Jeg tror mange vil tænke som jeg: Not in my name!

Afpolitisering
Der er reelt tale om en afpolitisering. EU vil levere resultater – men hvilke resultater? Det er, Mr. Barroso og Hr. Fogh Rasmussen, ikke muligt for jer at levere resultater, som alle borgere synes går i den rigtige retning. Man kan måske komme i tanke om enkelte emner, som alle vil slutte op om. Men på de fleste politik-områder brydes meningerne. Diskussion og meningsudveksling er demokratiets væsen. Somme tider vinder man, somme tider taber man. Nogle befolkningsgrupper taber oftere end andre, forstås. Og særligt i EU's lukkede beslutningsprocesser.

Det er nemlig kun, hvis man opfatter de politiske institutioner som legitime, at man som borger er villig til at acceptere endog beslutninger, som går én imod. Kun hvis beslutningerne er taget under demokratiske former, efter afvejning af forskellige interesser og efter offentlig diskussion af alternativer, har beslutningerne legitimitet i befolkningen. Og det er her hunden ligger begravet. Derfor kommer man ikke uden om at diskutere EU's demokratiske underskud.

Historisk set har befolkningerne i Europa aldrig været så veluddannede. Alligevel nærer EU-eliten en dyb betænkelighed ved at inddrage borgerne i beslutningerne. Det er paradoksalt.

Hvad er der galt med resultater?
Der er naturligvis ikke noget galt med at levere resultater. Men er det det eneste borgerne vil have? Og hvis borgerne ingen indflydelse har, hvem skal så tolke deres ønsker, hvem skal veje de forskellige interesser mod hinanden? Da kommissionsformand Barroso var i Danmark i maj talte ham om Kommissionen nye beslutning af 10. maj 2006, som netop handler om at levere resultater gennem ”a citizen’s agenda, delivering results for Europe”.

Hvilke resultater er det, der skal markedsføres? Ja, netop markedsføres, for dette lugter af spindoktor. EF/EU har eksisteret siden 1957, og først nu skal det handle om resultater. Det hænger formentligt sammen med, at det ikke længere går at basere projektet på en drøm om en bedre fremtid - ”en stadigt snævrere union”.

Barroso ved, hvad danskerne ønsker
I sin tale til det danske Folketing 19.maj i år tager kommissionsformand Barroso folkehøringen i Odense som udtryk for danskernes mening - akkurat som Anders Fogh Rasmussen gør det. Barroso sagde: ”Det vigtigste resultat af den dialog er, at danskerne ikke ønsker mindre Europa. Tværtimod forventer de et Europa som arbejder, et Europa som opfylder deres behov – et ”Resultaternes Europa”(2).

Hvorfra ved Barroso og Anders Fogh fra, hvad danskerne mener? Nu fik vi ingen folkeafstemning og derfor ingen folkelig diskussion om EU. 500 nok så almindelige borgere kan aldrig være lig folket. Demokrati er samtale – først og fremmest mellem borgernes indbyrdes. Det er her meningerne dannes. Meningsdannelsen sker gennem dialog, og derfor har meningsmålingerne altid været så dårlige til at finde folkeviljen om EU-spørgsmålet, som for de fleste er et hvilende spørgsmål indtil debatten starter ved køkkenbordet og på arbejdspladserne.

Oplyst enevælde
At forsøge at føre fokus over på konkrete resultater, som forventes at få folk til at elske Unionen, er reelt et afpolitiserings-forsøg. Ærlig talt, hvis det alene er resultaterne, som tæller, og hvis den politiske elite ved, hvad borgerne ønsker, så kan vi vel lige så godt starte rejsen tilbage til den oplyste enevælde.

_________________________________________

1. Formandskabets konklusioner fra topmødet 15-16. juni 2006. Findes på dansk på udenrigsministeriets hjemmesikde, http://www.um.dk
2. Tale på enmgelsk af José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen: A Citizens Agenda - Delevering Results for Europe. Folketinget 19. maj 2006.


grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning