Tak for snakken!

Anmeldelse af:
Niels I Meyer
Samtaler – på en anden måde
133 s.
Tiderne Skifter

Af Mette Hedemand Søltoft


I det gamle Grækenland kaldte man den, der ikke ville blande sig i politik idiotes. Fra dette græske ord stammer vores nuværende ord idiot. I forlængelse af denne tanke kan man være enig eller uenig med Niels I Meyer (herefter forkortet til NIM), men idiot kan man ikke kalde ham. NIM isolerer sig ikke bag hjemmets fire vægge. Han blander sig, og det er i næsten hvad som helst, emnerne er i hvert fald ikke beskedne: demokrati, bæredygtighed, religion, EU og livets menig og meget mere. Han lægger sine meninger frem til åbent debat – og det er modigt.

Den nyudkomne bog kan varmt anbefales. Den er venlig, begavet og selvom NIM sikkert ikke bryder sig om det, så er den indimellem dybt bevægende. Bogen er bygget op omkring otte samtaler med otte forskellige samtalepartnere. Målet er ikke enighed eller hurtige svar – men tværtimod tid til at fordybe sig i og lytte til modpartens argumenter. Uden at dialogen bliver vag og holdningsløs, er der således forbilledligt talrige indrømmelser: ”Jeg erkender, at man ikke kan ...” og ”Du har ret i, at...”, samtidig med at, man står ved sin mening: ”Jeg er bestemt ikke enig med dig i...”, hvilket desværre er en ret sjældent udtalelse i medierne i dag, men vendingen er god, fordi den retorisk signalerer, at der ikke er en facitliste, men derimod tale om forskellige overbevisninger, der så på bedste vis må argumenteres for.

NIM er på videnskabelig hjemmebane, når det drejer sig om bæredygtig miljøudvikling, og det er skræmmende scenarier, han overbevisende og velargumenteret fremlægger. ”FNs Program for bæredygtig handel” er hans bud på en ny alternativ FN-organisation til afløsning for WTO. Programmet indeholder fem punkter, og læseren kan selv danne sig sin mening, men jeg sad og læste bogen på en bænk i en offentlig park i København, og kvinden ved siden af mig kunne ikke undgå at le, da jeg pludseligt og begejstret hev min blyant frem og tegnede tre udråbstegn i margen. Her var et klart og gennemtænkt forslag på det, som jeg selv kun diffust og uformuleret havde forsøgt at tænke i flere år.

Til gengæld er ’jeg bestemt ikke enig’ i grundlaget for samtalen om religion. Er religion ikke bare overtro? spørger den ateistiske NIM. Hvilket nærmest må betragtes som en fornærmelse overfor et religiøst menneske. Den religiøse samtalepartner svarer dog lige så sårende igen: Ateister er uden basis for humanistisk etik. Dernæst: Har kristendommen overhovedet betydet noget for Europas kultur? Ja, se bare på Bach, Schubert, Dante. Men hvad så med inkvisitionen, undertrykkelse af ytringsfriheden osv. Mudderkastning til ingen verdens nytte.

Det mærkelige ved denne samtale er, at NIM, der ellers har et skarpt øje for det politiske, pludselig ser sig blind på Pavens og Søren Krarups højreorienterede politik og ikke ser, at religionen netop har sin saft og kraft og i høj grad har sin aktualitet i dag, fordi alverdens forskellig politik kan hældes på. Hamas i Gaza (Palæstina), den islamiske revolution i Iran og de kristnes store indflydelse i USA er interessante i en samfundsmæssig konkret kontekst, fordi de (blandt andet) er sprængpolitiske bevægelser. Men overordnet og generelt er religioner så elastiske størrelser, at det giver lige så stor mening at tale om forskellen mellem sorte, hvide og gule mennesker.

Det lille kapitel om livets mening, hvor NIM taler med en ung kvinde, der går i gymnasiet, er helt nede på jorden og måske af samme grund meget rørende. NIM øser beskedent og modstræbende af sin livsvisdom, og selvom jeg ikke er ung længere, gav det bestemt mening. I en tid hvor alle drømmer om at blive rige og berømte, bliver man taknemmelig, når nogle holder fast i ’det gode liv’ og siger: ”Prøv at finde meningen i selve det liv, du har været så heldig at få – lad være med at udskyde det til en fantasitilværelse.”

NIM indleder selv sin bog med de gamle grækere. Forordet er på sin vis særligt interessant, fordi det adskiller sig radikalt fra resten af bogen. Det er nemlig forudindtaget og bedrevidende: ”Overklassen har i dag for travlt med at skaffe sig endnu flere penge, holde dyre fester og rejse jorden rundt... (Noget sådant har overklassen da vist altid holdt af) ”Samtalen er blevet til small-talk ved receptioner og middagsselskaber.” Modsætningen til dette er, ifølge NIM, overklassen i det gamle Grækenland, hvor der var ”god tid til samtaler.”

For grækerne var privatsfæren imidlertid af sekundær betydning og det offentlige og det politiske liv det, der for alvor havde interesse – ligesom det således er det for NIM i dag. Problemet er, at interessen i dag har flyttet sig. Man er blevet langt mere optaget af privatlivet: kærlighed, familie, selvrealisering, individuel velfærd (Der er mange forslidte lemminge-ord i denne sfære). Men uanset om det er en ønskværdig udvikling eller ej, må det inddrages og tages alvorligt, hvis man skal forsøge at analysere samfundet.

Det er i hvert fald tankevækkende, at privatlivet, der traditionelt har været og stadig er - kvindernes domæne, nu pludseligt er kommet i højsæde. Man kunne derfor spørge sig selv, om kvinderne nu er kommet mere på bane, og om rødstrømperne med deres slagord fra1970’erne om, at ”Det private er politisk” endeligt har sejret? Eller om det snarere er en langsomt fordummende afpolitisering, der spreder sig? Problemet er, at vi mangler analyseredskaber til at tolke og være kritiske overfor dette (politiske) privatliv. Den store folkelige interesse for kongefamiliens privatliv, som Nim diskuterer i samtale otte, skal måske derfor ikke blot ses som en politisk farlig eller ufarlig samfundsventil, hvilket begge parter er inde på, men også som en nonverbal, royal widescreen, hvor ’familien’ med dens etiske og politiske fremtidsudsigter debatteres offentligt.

Nutidens mangel på samtale kan derfor ikke blot affejes som udtryk overfladiskhed, hvilket det øjensynligt helt sikkert også er, men også som et udtryk for, at samtalerne har ændret karakter, hvilket ikke nødvendigvis er apolitisk. Det er under alle omstændigheder vigtigt at inddrage ’privatlivet’ i en eller anden form som en politisk og teoretisk faktor i samfundsdebatten.

Mennesket er ”et politisk dyr,” sagde Aristoteles, og NIM er et pragteksemplar. Forhåbentlig er han ikke en uddøende race med anlæg for samfundslivet






grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning