Svensk model via EU - Servicedirektivet kan føre til kommercielle skoler

Det er meget fint, at danske politikere fra bl.a. regeringen og socialdemokraterne er glade for Nice-traktatens placering af kompetencen på uddannelsesområdet i medlemslandenes hænder. Det glæder de sig over i Dagbladet Information den 8. november. 

Af Kenneth Haar


Derfor – synes de at mene – undgår vi, at EU sætter en kommercialiseringsproces i gang, der skaber svenske tilstande; børsnoterede koncerner og kapitalfonde, der tjener gode penge på fremvæksten af private grundskoler, plus en voksende privat grundskolesektor, som ikke bidrager til at løfte det sociale ansvar det er at få de sidste med, og som støt og roligt fjerner den øvre middelklasses interesse for det offentlige uddannelsessystem. Det er vældig godt, at danske politikere ikke ønsker den udvikling. Men så er svært at forstå, at samme politikere og partier ikke insisterede på, at uddannelsesområdet blev taget helt ud af det største liberaliseringsdirektiv på serviceområdet nogensinde, nemlig servicedirektivet.
Det er nemlig ikke rigtigt som det ellers fremgår af et interview med Karin Riis Jørgensen (MEP for V, Information den 7. november), at uddannelsesområdet ikke er en del af EU’s servicedirektiv. Trods krav fra mange sider blev uddannelsesområdet omfattet af direktivet, da det blev vedtaget i 2006. Direktivet er dermed endnu et eksempel på, at traktatens ord om kompetencefordeling snildt kan tilsidesættes af reglerne for det indre marked. Mere konkret er der en risiko for, at den svenske model for kommercielle privatskoler kan blive en realitet i Danmark ved gennemførelsen af servicedirektivet i medlemslandenes lovgivning i 2009. Eller mere sandsynligt, at det kan ske gennem EF-domstolens nyfortolkninger af direktivet og traktaten i de kommende år.

Der skal kun to reformer af friskoleloven til før den svenske model er landet. Den første er fjernelse af forbuddet mod koncernlignende strukturer, den anden er fjernelse af ”hvile-i-sig-selv-princippet”. Begge dele kan ske gennem en fortolkning af direktivets artikel 15, der rummer et forbud mod at stille krav til ”virksomhedens” juridiske form.

Under behandlingen af servicedirektivet opfordrede uddannelsesorganisationerne her i landet politikerne til at arbejde for at få pillet både sundhed og uddannelse ud af direktivet, men det førte desværre ikke til overbevisende og imponerende parlamentarisk aktion på den danske eller europæiske bane. Vi fik endda aldrig en grundig og overbevisende analyse af direktivets virkning på uddannelsesområdet fra regeringens side.

Den negative konsekvens af politikernes udmeldinger må være, at de ikke skal mødes af folkelig forståelse og tolerance, hvis de en dag skal begræde en ”overraskende” fortolkning af servicedirektivets konsekvenser. Domstolen har i den senere tid underkendt så mange centrale elementer i den danske velfærdsmodel, at bægret må være fuldt. Den positive er, at vi må kunne forvente en veloplagt kamp til stregen mod den snigende markedsgørelse af uddannelsesområdet, som det indre marked har potentialet til efter vedtagelsen af direktivet.

Kommentaren blev sendt til Information, som ikke har ønsket at bringe den.


grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning