Regeringens Europa-visioner forsvandt efter tænkepausen

Efter det franske og hollandske nej til EU-grundloven blev der højtideligt erklæret tænkepause i EU. Vi skulle have tid til debat. I Danmark var der et forsøg på en reel debat gennem Borgernes Dagsorden, men nu ser det ud til at regeringen opgiver muligheden for, at der kan ændres ved EU’s grundlæggende problemer.


Regeringen støtter nu et tysk forslag til at bevare mest muligt af den forkastede EU-grundlov. En EU-grundlov, der fastholder EU som toldmur mod fattige lande og som fastholder at markedet står over sundhed og miljø.

Af cand. scient. pol. Lave K. Broch


Da EU besluttede sig for en tænkepause blev den danske folkeafstemning aflyst. Repræsentanter fra EU-modstanderne og EU-kritikere gik sammen med EU-tilhængere og neutrale aktører repræsenteret ved Højskolerne og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Det blev til samarbejdet i ”Borgernes Dagsorden”. Et samarbejde, som på mange måder viste, at Danmark er et demokratisk land, hvor dialog og samarbejde er muligt på tværs af politiske skel. I denne forbindelse fortjener forkvinden for Folketingets Europaudvalg Elisabeth Arnold en stor del ros.

Ignorerer debat
Desværre ser det dog ud til regeringen ikke har forstået meget fra denne dialog. For nu støtter regeringen, det tyske EU-formandskab i, at der skal bevares mest muligt af indholdet fra den forkastede EU-grundlov. Man har glemt al EU-kritik, der kom frem under Borgernes Dagsorden, og regeringen har oven i købet glemt sin egen kritik af f.eks. EU’s handelsmure, EU’s landbrugspolitik, EU’s dyretransporter og EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Problemer, som det vil blive langt sværere at ændre, hvis man ikke bruger det momentum, der er i øjeblikket.

EU’s tænkepause var også et spil for galleriet, fordi de fleste lande ikke havde nogen folkelig dialog under tænkepausen, og fordi flere regeringer og parlamenter faktisk godkendte EU-forfatningen i denne periode uden at spørge deres egen befolkning. Det gælder f.eks. Finland og Estland, hvor målinger viste stor skepsis, og at folk meget gerne ville have folkeafstemning. Men det hjalp ikke. Det er således kun Spanien og Luxembourg dvs. to af de 18 lande, som har ratificeret EU-grundloven, der har afholdt folkeafstemning.

Fejring af 50-året for Rom-traktaten
I flere lande er EU-grundlovens skæbne dog usikker heriblandt Danmark. Men nu vil det tyske EU-formandskab forsøge at grave den afdøde EU-grundlov op og give den nyt liv. Den proces er allerede begyndt, og den tyske kansler vil formentlig på EU-topmødet den 8. marts diskutere spørgsmålet. Hendes mål er, at der ved fejringen af 50-året for Rom-traktaten den 24. til 25. marts kan skabes samling om en Berlin-erklæring, der skal forpligte medlemsstaterne til at støtte en ny traktat, og set fra hendes og de fleste EU-regeringers side helst med samme indhold, som i EU-grundloven. Et sådant dokument vil dog ikke have nogen juridisk gyldighed. Men der er alligevel grund til at tage situationen alvorlig.

Fundamentale problemer i EU-grundloven
Det er Europas fremtid, der står på spil. Hvis vores politikere ignorerer de store udfordringer og problemer, der er indbygget i EU’s grundlag, og som videreføres i EU-grundloven, begår de en stor fejltagelse. Det gælder ikke mindst:

1. At EU-grundloven fastholder, at det kun er EU-kommissionen som kan stille nye lovforslag og dermed sætter Folketinget og de øvrige nationale parlamenter ud på en ørkenvandring.

2. At EU fortsætter med at være en toldunion, der holder varer ude fra fattige lande.

3. At det indre marked stadigvæk har større juridisk betydning end afgørende principper om sundhed, dyrebeskyttelse, velfærd og miljø.

At EU-grundloven desuden slår fast, at EU-retten står over national ret, og at medlemsstaterne forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapaciteter, gør ikke dokumentet bedre. Det sidste kan kun tolkes, som et krav til vedvarende oprustning. Samtidigt står der intet sted i teksten om udenrigs- og sikkerhedspolitik, at EU kun vil foretage militære aktioner på baggrund af FN-mandater. Dermed kan EU-grundloven også ses som et angreb på selve FN-pagten.

Vil EU vise vejen frem?
Er det det Europa, som vi ønsker os? Er det det Europa, der skal hjælpe USA på rette vej? Er det det Europa, som vi vil give videre til kommende generationer?

Det tror jeg i hvert fald ikke, og derfor er jeg sikker på, at danske vælgere vil forkaste EU-grundloven, hvis EU’s regeringer stædigt holder fast i den eller væsentlige dele af den.

Vejen til at skabe et bedre og mere demokratisk samarbejde i Europa er lang endnu. Men der er god grund til, at vi som borgere i Danmark forholder os aktivt til denne proces.

Nej til EU-grundloven fordi vi elsker Europa!




grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning