”Reformtraktaten” består til 96 procent af samme tekst

De franske og hollandske vælgere er ikke blevet imødekommet i den nye ”reformtraktat”, som blev forelagt den 23.juli – på fransk. Den nye tekst er en forfatning af gavn, om end ikke mere af navn.
NyAgenda bringer her den første omfattende sammenligning mellem den forkastede forfatningstraktat og den nye ”reformtraktat”. Den viser, at der stort set er tale om samme tekst. Ændringerne er meget få - og primært symbolske (flag, hymne m.v.).

Af Drude Dahlerup


Endelig kom der en tekst – men desværre kun på fransk! I måneder har man bag lukkede døre brygget på en ny tekst til erstatning af det forfatningsforslag, som de franske og hollandske vælgere forkastede. Hvis formålet var at imødekomme de kritiske befolkninger, kan man roligt konkludere, at det ikke er lykkedes. De mange nye kompetencer, som EU fik med forfatningsforslaget, er næsten uændret indskrevet i den såkaldte Reformtraktat. De få ændringer, der er foretaget, er primært symbolske: Flaget, hymnen og motto er taget ud af teksterne – men tages dog hermed næppe ud af brug.

En forfatning af gavn, men ikke mere af navn
Regeringscheferne og Kommissionen har endelig forstået, at der er stor folkelig modstand mod at skabe en egentlig forfatning for EU. EU-konventets formand, den tidligere franske præsident Valery Giscard d’Estaing yndede at parallelisere til det forfatningsgivende konvent i Philadelphia, som lagde grunden til Amerika Forenede Stater. Men det sagde de franske og hollandske vælgere nej til.

Den danske folkeafstemning, der var fastlagt til september 2005, blev som bekendt aflyst, så danske vælgere fik aldrig lejlighed til at sige deres mening om forfatningsforslaget. Man må spørge, om reformtraktaten indeholder så mange ændringer, at man kan tale om et helt nyt forslag, som skal imødekomme skeptikerne?


Kun 10 ud af 250 paragraffer ændret
Rent teknisk har man skrottet en samlet ”forfatning”, og i stedet lavet ændringsforslag til de eksisterende traktater, der herefter benævnes ”Traktaten om Den Europæiske Union” og ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”. Men en nærmere analyse viser, at det er de samme formuleringer, der nu er skrevet ind i ”reformtraktaten”.

Den engelske, liberale tænketank, Open Europe konkluderer, at det til 96 procent er identiske paragraffer (Læs Open Europes sammenligning). I skemaet nedenfor, der er en lettere omarbejdet version af Open Europe’s analyse, sammenlignes forfatningsforslaget og reformtraktaten. Der findes som nævnt endnu kun en fransk udgave, hvilket er uhyrligt – forstod alle regeringschefer, hvad de tilsluttede sig? Let ironisk anfører Open Europe, at det ikke er så kompliceret at lave en ny oversættelse, fordi kun 10 ud af de gamle 250 paragraffer er ændret.

Lyt til de forskellige meldinger fra toppolitikerne. Mens franske og hollandske politikere fremhæver forskellen mellem det forkastede forfatningsforslag og den nye reformtraktat, så understreger andre toppolitikere i Europa, at der ikke er sket reelle ændringer, og at indholdet stort set er identisk.

Udenrigsminister Per Stig Møller træder nærmest vande i ministeriets første redegørelse om reformtraktaten. Han indrømmer, at man med selve ordet ’forfatning’ var gået for langt. Men samtidig siger den 9 siders lange tekst stort set intet om relationen mellem forfatningsforslaget og reformtraktaten, bortset fra teknikaliteter. Er det den samme tekst eller ej?

I EU-parlamentets konstitutionsudvalg bekræftede Valery Giscard d’Estaing forleden, at indholdet af ”hans” forfatningsforslag stort set er intakt, Spaniens Zapatero og Finlands Europaminister har lige ud sagt, at det er samme pakke, der blot er pakket pænere ind. Mange af disse citater kan ses på Open Europe’s hjemmeside og på http://www.euobserver.com eller http://www.euobserver.dk.


Urimeligt ikke at holde folkeafstemning om ”reformtraktaten”
Læs skemaet – ikke kun for at se, hvor få ændringer, der er sket med reformtraktaten. Læs også skemaet for at genopfriske din viden om alle de ændringer, som ligger i både forfatningsforslaget og reformtraktaten. De er markedet med ”Ja, uændret”. Som det ses er der tale om en stærk forøgelse af EU's magt. Det er derfor demokratisk yderst betænkeligt, hvis vælgerne i Danmark – såvel som i de andre EU-lande, f.eks. Frankrig, Holland og Sverige, ikke får mulighed for at tage stilling til, hvad der reelt er af ændring af de enkelte landes forfatninger.

For Danmarks vedkommende må den foreslåede overførsel af kompetence fra medlemsstaterne til EU's institutioner bedømmes som langt mere vidtgående end den nedlæggelse af Landstinget og ændring af tronfølgeloven, som vi stemte om ved sidste grundlovsændring i 1953.




Vetorettens betydning i demokratiperspektiv
Justitsministeriet plejer at fortolke det således, at overgang fra vetoret til flertalsafgørelser ikke er suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand. Dette er en yderst tvivlsom fortolkning.

Vetoretten har stor betydning. Overgangen til flertalsafgørelser tolkes i Per Stig Møllers kommentarer til reformtraktaten alene som en effektivisering - i lyset af at EU nu har 27 medlemmer.

Men vetoretten har stor betydning set i et demokratiperspektiv. Af to hovedgrunde: For det første gør overgang til flertalsbeslutninger det nærmest umuligt for befolkningerne og de nationale parlamenter at stille sine valgte repræsentanter, dvs. ministrene som sendes til ministerrådsmøderne i Bruxelles, til ansvar. Det er svært nok allerede.

For det andet ligger der i det gamle krav om enstemmighed – i hvert fald i princippet – et pres i retning af en mere deliberativ forhandslingsform, hvor man skal forhandle sig frem til enighed. Alle de, som taler så varmt for EU som et ideelt forum for deliberation, burde deltage i kritikken af , at man nu foreslår overgang til flertalsbeslutninger og fjernelsen af vetoretten på ca. 40 nye områder, som det fremgår af skemaet.

Reformtraktatens tekst, som indtil videre kun foreligger på fransk, finder man på EU-oplysningens hjemmeside: http://www.eu-oplysningen.dk Her finder man også udenrigsminister Per Stig Møllers kommentar (forord) til den såkaldte reformtraktat.

Forfatningstraktaten finder man på dansk på:
Forfatningstraktaten som pdf

Forfatningstraktaten som html



Se sammenligningen af forfatningstraktaten og reformtraktaten.




grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning