Intet offentligt svar fra den danske regering på Angela Merkels 12 spørgsmål

Den danske regering nægter at fortælle, hvad den på hele Danmarks vegne har svaret på Angela Merkels 12 spørgsmål om EU-forfatningens fremtid. Selv EU-kommissær Margot Wallström kritiserer både tempo og hemmelighedskræmmeriet omkring forfatningensforslaget. Merkels brev burde rettelig kaldes en avanceret meningsmåling om Europas fremtid med kun 27 respondenter.

Af Drude Dahlerup


12 ikke-offentliggjorte spørgsmål
Den 4.maj var deadline for regeringernes svar på de 12 spørgsmål om EU-forfatningen, som Angela Merkel havde stillet dem i sin egenskab af EU-formand. Men vi har ikke fået at vide, hvad den danske regering har svaret på Danmarks vegne.

De 12 spørgsmål er i sig selv interessant læsning, både på grund af, hvad der står – og hvad der ikke spørges om.

Brevet med de 12 spørgsmål er ikke offentliggjort. Det er åbenbart meningen, at befolkningerne skal involveres så lidt som muligt. Der er næppe tvivl om, at hoveddagsordnen for regeringerne er at søge at undgå at spørge befolkningerne i en folkeafstemning, hvilket næppe vil lykkes i alle medlemslande. Det var meningen, at EU-forfatningsforslaget skulle bringe EU tættere på borgerne. Resultatet ser ud til at blive det modsatte. På et møde i Stockholm i sidste uge kritiserede selv EU-kommissær Margot Wallström denne hemmelige procedure.


Hvad spørger Merkel om?
Ifølge den engelske tænketank Open Europe, http://www.openeurope.org.uk
Nægtede den engelske udenrigsminister, Margaret Beckett, at svare på spørgsmål om Merkels brev i Underhuset. ”Hvilket brev?” Men brevet er sivet ud, og NyAgenda vil gerne bidrage til, at danskerne får en chance for at kigge med. De 12 spørgsmål findes på engelsk under denne kronik.

Man kan inddele spørgsmålene i 3 grupper: Spørgsmål om kosmetiske ændringer, om forfatning eller ej, og endelig spørgsmål om enkelte hotte emner.

Den første gruppe handler om rent kosmetiske forandringer i det forfatningsforslag, som blev forkastet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland i foråret 2005. Merkel beder f.eks. regeringerne om at svare på: ”Hvordan vurderer De … forslaget, som kommer fra nogle medlemsstater, om at bruge en anden terminologi uden at ændre den retslige substans, for eksempel hvad angår traktatens titel, betegnelsen på EU's lovgivning eller unionens udenrigsminister” (spm.3). Merkel spørger også (spm.4) om man skal droppe den artikel, som refererer til EU's symboler (flag, hymne)? I England kalder kritikerne dette for ”The New Look Treaty”.

Den anden gruppe af spørgsmål handler om selve forfatningens opbygning, omfang og indhold. Her gives tre muligheder:

3 muligheder vedr. selve forfatningen.
1. At ikke ophæve de eksisterende traktater, men vende tilbage til den klassiske traktatændringsmetode - dog tilføjer Merkel: ”idet man dog fastholder EU som juridisk person og afskaffelsen EU's søjlestruktur” (spm.1).

2. At ikke ophæve de eksisterende traktater (lig pkt.1), men dog gennemføre Del I i forfatningsforslaget om EU's institutioner med visse tilpasninger (spm.2).

3. At forfatningsforslaget ses som en afbalanceret pakke, der ikke bør genåbnes (spm.7).


Endelig er der en tredje gruppe spørgsmål, der hver for sig er utroligt vigtige emner. Skal man eventuelt droppe forslaget om indskrivning af EU-rettens forrang? (spm.5). Skal hele Del II med Chartret om grundlæggende rettigheder erstattes med en kort krydsreference med samme juridiske status (sic!)? (spm.6). Skal der indføjes noget om energi, klimaforandringer eller illegal immigration? (spm.9). Skal man ”på en eller anden måde” indføje noget om den sociale dimension i EU? (spm.11). Endelig spørges det om, hvorvidt Københavns-kriterierne skal lægges ind i artiklen om udvidelse? (spm.10) og om der skal lukkes op for opt-in /opt-outs på de nye politikområder? (spm.12). Ganske store og fundamentale spørgsmål, som det ses.

Disse spørgsmål er givetvis ikke grebet ud af den blå luft. Det er efter al sandsynlighed en samling af de spørgsmål, som allerede er rejst af forskellige regeringer.

Meningsmåling med kun 27 respondenter

Under hvert spørgsmål anføres omhyggeligt…”som foreslået af nogle medlemsstater”. Da kun regeringscheferne er blevet spurgt, og det i al hemmelighed, kan man vel kalde dette for en avanceret meningsmåling med kun 27 respondenter. Meningen er åbenbart at tælle: Kun så mange går ind for spørgsmål 6, endnu færre for spørgsmål 7 etc. etc. Ved at lave denne lille meningsmåling kan Merkel formentligt konkludere, at der på hvert punkt kun er nogle få fortalere. Måske vil der være enighed om at undlade flaget og hymnen i traktaten, men flaget bliver vel ikke afskaffes af den grund.


Hvad spørges der ikke om?

Det er interessant at vende analysen om og spørge, hvad der ikke bliver spurgt om? Ved at slutte modsætningsvis må man da gå ud fra, at ingen regeringer har rejst disse spørgsmål i de lukkede drøftelser.

Af formuleringen i spørgsmål 1 kan man udlede, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, at EU skal have status som juridisk person, ej heller ved afskaffelsen af søjlestrukturen. Det er dog ellers en meget stor ændring af EU-samarbejdet, at overføre hele retspolitikken til det overstatslige samarbejde.

Der mangler endvidere helt spørgsmål om militæret. Forfatningsforslaget er ellers den eneste konstitution i verden, som indeholder et krav om oprustning, som Jan Øberg har påpeget. I den meget omtalte artikel I-41.stk.7 indføjes en solidaritetsklausul mellem EU-landene i tilfælde af væbnet angreb, svarende til NATOs. Men det er alle regeringerne åbenbart enige om. Der mangler også helt spørgsmål om det rimelige i, at overgå fra vetoret til flertalsafgørelser på endnu en række områder, som det blev foreslået i forfatningsforslaget. Og hvad med gummiparagraffen - den, der endog i udvidet form tillader EU at lave regler på områder, hvor EU ingen kompetence har? Ikke et ord. Jeg savner endvidere alle spørgsmål om demokrati, EU-handelsbarrierer over for u-landene, og EU's ret til at indgå handelsaftaler på vegne af medlemslandene. Alle de neo-liberale elementer i traktaterne er bibeholdt, og da er en eventuel lille, sød erklæring om den sociale dimension til ære for de franske vælgere kun en dråbe i havet (spm. 11).

Tavshed må tolkes sådan, at det handler om ændringer, som ingen regeringschefer har vovet eller ønsket at sætte til diskussion, selv i den lukkede klub.


Hvad svarede den danske regering?
Sagen med de 12 spørgsmål blev forleden rejst i Europaudvalget i det danske Folketing. Udenrigsministeren nægtede at svare på, hvad regeringen havde svaret Merkel. Regeringen havde svaret Merkel mundtligt, fortalte Per Stig Møller, og ”helt i forlængelse af den selvindlysende holdning, som Danmark har” – sådan nogenlunde faldt ordene i Europaudvalget.

Det må anses for helt uacceptabel, og kan kun bidrage til den fornemmelse, at regeringerne faktisk sidder bag lukkede døre og diskuterer, hvordan de kan undgå at konsultere deres egne befolkninger.

Note:
Se NyAgendas rapport 2005:2 af Jan Øberg:: ”Fremmer EU freden. Analyse, kritik og alternativer”.


grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning