EUs retspolitik og det danske forbehold

I rapporten EU’s retspolitik og det danske forbehold har tænketanken NyAgenda bedt fire jurister om at lave en tiltrængt gennemgang af, hvilke valgmuligheder danskerne har omkring vores forbehold over for overnational EU- retsregler. Modsat hvad europaminister Nikolai Wammen påstår, har Danmark, ifølge juristerne, en række valgmuligheder - ikke blot afskaffelse. 


imageMed Lissabon-traktaten bliver al EU-retspolitik gradvist overstatsligt. Det er forkert at sige, at EU-forbeholdet har overlevet sig selv eller tilhører en anden tid. Tværtimod er det først nu, forbeholdet for alvor skal træde i kraft. Men et flertal i Folketinget ønsker at ophæve eller ændre retsforbeholdet. Spørsmålet sendes måske til folkeafstemning i nær fremtid.

Tænketanken NyAgenda har bedt eksperter, tre danske og en norsk om at udrede trådene. Ifølge rapporten har danskerne tre valgmuligheder:

1. Vi fastholder forbeholdet fra Edinburg-aftalen i 1993. Med Lissabon-traktaten bliver EUs retspolitik helt overstatslig – så det er først nu forbeholdet rigtig vil træde i kraft.

2. Forbeholdet erstattes efter en folkeafstemning med en tilvalgsordning, en såkaldt op-in. Folketinget kan derefter tilmelde Danmark på det ene eller det andet område. Har vi først tilmeldt os, kan et senere Folketing ikke omgøre det.

3. Forbeholdet ophæves helt ved en folkeafstemning

Men hvad er konsekvenserne? Kan vi fortsat bekæmpe kvindehandel, hvis vi fastholder forbeholdet? Hvilken retning udvikler EUs retspolitik sig i?

”EU vil aldrig komme til at gå ind på området strafferet”, sagde daværende justitsminister Hans Engell i debatten om Maastricht-traktaten 1992. Men EUs retspolitik har udviklet sig med rivende hast. Det handler ikke kun om kriminalitetsbekæmpelse, men også om stigende overvågning af borgerne og manglende retssikkerhed.

Rapporten er skrevet af jura-professor Thomas Elholm, advokat og fhv. medlem af Folketinget Line Barfod og cand.jur. Mette Tonsberg, som er udreder for Den Forenede Venstregruppe i EU-parlamentet. Morten Harper, udreder hos Nei til EU i Norge, fortæller om de norske erfaringer med de såkaldte parellel-aftaler med EU. Drude Dahlerup fra NyAgenda har skrevet indledningen.



Bestil rapporten
Download rapporten



grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning