"Det sociale Europa" til grin

En ny rapport fra NyAgenda konkluderer, at servicedirektivet endnu ligner Kommissionens forslag på de fleste punkter. Alligevel forsvarer de europæiske socialdemokrater direktivet med næb og kløer

Af Kenneth Haar


I dag udkommer NyAgendas nye analyse af servicedirektivet. Den bærer titlen ”Service uden hensyn” og skal ses som en opdatering af ”Under bekvemmelighedsflag”, som vi udgav i august 2005. Der er sket meget siden. Direktivet er blevet ændret hist og her. Der er bestemt trukket et par tænder ud, men store dele af Kommissionens forkætrede forslag fra januar 2004 er intakte.

Men når Europa-Parlamentet indleder sin andenbehandling af direktivet i efteråret 2006, er det alligevel sandsynligt, at det vil være en formsag, og at behandlingen vil være overfladisk og hurtig. Mange tidligere kritikere af direktivet blandt socialdemokraterne har taget den politiske aftale, de indgik med de konservative i Europa-Parlamentet, og som i grundtræk blev videreført i det nuværende forslag fra Ministerrådet, så meget til sig, at det kan være svært at se, hvor de skulle finde fornyet politisk klarsyn. Særligt når vi ser, hvordan de solgte ”kompromiset” til offentligheden. Da den centrale person i den socialdemokratiske gruppe, tyske Evelyn Gebhardt, fornemmede, at den aftale, hun selv havde indgået, ikke ville blive ændret grundlæggende, udbrød hun, at det var en ”sejr for det sociale Europa” (EU Observer, 4/4 2006).

Så er spørgsmålet til Evelyn Gebhardt og hendes socialdemokratiske kolleger: Hvor finder de ”det sociale Europa” i forslaget til servicedirektiv?

I NyAgendas analyse kan det nuværende forslag til direktiv opsummeres i fire hovedpunkter:
- Direktivet fremmer en asocial og udemokratisk markedslogik inden for offentlige ydelser, såsom uddannelse, vandforsyning og elektricitet.
- Det vil blive sværere at tage almene hensyn gennem regulering af private, kommercielle tjenesteydelser. Selv byplanlægning kan direktivet få en skadelig virkning på.
- Påstanden om, at en berygtet del af direktivet, ”oprindelseslandsprincippet”, skulle være fjernet, holder ikke vand. Princippet, som giver udenlandske virksomheder ret til at ignorere lokale regler på serviceområdet, kan føre til et ”ræs mod bunden” i standarder, f.eks. hvad angår kvalitet og forbrugerbeskyttelse.
- Selvom direktivet ikke direkte vil pålægge landene at ændre deres regler på arbejdsmarkedet, kan direktivet alligevel føre til social dumping, eftersom mulighederne for at kontrollere overholdelse af reglerne forringes.

Det var faktisk lige ved at blive spændende. Der er sket noget nyt med den europæiske fagbevægelse under kampen om servicedirektivet. Ikke bare vendte Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) sig mod direktivet, de valgte oven i købet en mobiliserende strategi. Det blev til flere demonstrationer med titusinder af faglige aktivister. Og på den parlamentariske front stillede store dele af Europa-Parlamentet, ikke mindst socialdemokraterne, kontante krav om ændringer af direktivet. Nu er vinden nok endegyldigt vendt i socialdemokratiske kredse, og de er ikke dårlige til at forsvare det problematiske resultat.

Lad os tage et eksempel.
Oprindelseslandsprincippet.
De fleste vil mene, at princippet om at en servicevirksomhed nu ikke længere udelukkende skal følge reglerne fra sit hjemland. Denne model, som kaldes oprindelseslandsprincippet, blev med rette kritiseret hårdt for at føre til et ”ræs mod bunden” i standarder på en række områder. På det spørgsmål var signalerne fra Europa-Parlamentet mildt sagt blandede, da partierne bag det forslag, som danner udgangspunkt for det aktuelle forslag, skulle berette om teksten. På den ene side udtalte den konservative, at hans parti og socialdemokraterne ikke havde ”ændret i substansen” i oprindelseslandsprincippet. På den anden side lød det på socialdemokraterne som om princippet var væk.
Henrik Dam Kristensen udtalte dengang i en pressemeddelelse følgende:
”Man er gået væk fra at tale om et oprindelseslandsprincip, hvor virksomheder skulle kunne arbejde under vilkårene fra deres eget hjemland og ikke vilkårene i det land, hvor de leverer servicen.” (pressemeddelelse, 9/2 2006)

Faktisk er denne udtalelse ikke helt ved siden af. For man gik bestemt ”væk fra at tale om et oprindelseslandsprincip”. Overskriften på afsnittet i direktivet blev nemlig ændret til ”Friheden til at levere tjenesteydelser” og i øvrigt blev teksten omformuleret og gjort sværere tilgængelig.
Men for NyAgenda er der ingen tvivl: Oprindelseslandsprincippet er der stadigvæk. Det viser vi i analysen. Dets omfang er reduceret, men princippet er der endnu.

Et af de steder, hvor oprindelseslandsprincippet dog næppe vil blive brugt er på det arbejdsretlige område. Direktivet pålægger ikke landene direkte at acceptere de gældende løn- og arbejdsforhold i andre lande, når en virksomhed udfører opgaver i et givet land. Men det betyder ikke, at direktivet er neutralt over for løn- og arbejdsforhold. En række regler i servicedirektivet vil gøre det vanskeligt at håndhæve gældende overenskomster f.eks. i Danmark, primært regler, der vil begrænse mulighederne for at bruge kontrolforanstaltninger.

Dele af den europæiske fagbevægelse er stadig stærkt bekymrede over servicedirektivet. I Tyskland har repræsentanter for IG BAU (byggeområdet og det grønne område) ytret sig meget kritisk om det nuværende forslag. Og ikke mindst er repræsentanter for fagforeninger for offentligt ansatte meget opsatte på at få Europa-Parlamentet til at slå bremserne i for liberalisering af offentlige ydelser, der er et område som (bortset fra sundhedsydelser) forblev inden for direktivets rækkevidde. Særligt hvad angår det offentlige område, er der da også spillere i den danske fagbevægelse, der mener at der stadig er meget at gøre ved det direktiv.

Men den socialdemokratiske hovedstrømning i såvel fagbevægelsen som på partipolitisk plan synes ikke at have mere at komme med. Bortset fra altså et indædt forsvar for direktivet.
På et møde den 22. august arrangeret af Kommissionens repræsentation i Danmark, udtalte Dan Jørgensen (MEP for Socialdemokraterne), at en hovedårsag til, at socialdemokraterne har så stor indflydelse i Europa-Parlamentet er, at når de har indgået et kompromis, forsvarer de det med næb og klør. Det er ikke svært at genkende fra forløbet omkring servicedirektivet. Siden februar har socialdemokrater i hele Europa – med undtagelse af de belgiske og franske - forsvaret direktivet indædt. Og blandt de mere markante indslag var da Evelyn Gebhardt (MEP) altså kaldte det nuværende forslag for ”en sejr for det sociale Europa”.

”Det sociale Europa” har længe været en populær parole i store dele af den europæiske fagbevægelse, men de samme har forsømt at give slagordet et konkret indhold. Parolen har været brugt som en slags signalpolitik fra gaden om, at sigtet med bevægelsens europæiske engagement er bedre forhold for alle i hele Europa. Den vare kan servicedirektivet ikke levere. Tværtimod. Der er intet socialt ved servicedirektivet.
Derfor kan konklusionen på kampen om servicedirektivet blive, at vi er milevidt fra et alternativ til det nyliberalistiske EU. Og at et udsnit af dem, der råber på ”det sociale Europa” ikke mener det så alvorligt endda.

Når Europa-Parlamentet skal kigge på Ministerrådets forslag, vil de finde flere stramninger, som må give løftede øjenbryn. Så der kan endnu opstå konflikter, som kan føre over i krav om yderligere ændringer af direktivet. Men de skal komme fra andre steder end toppen af den socialdemokratiske bevægelse. Den 4. september sagde den socialdemokratiske ordfører i Europa-Parlamentet Evelyn Gebhardt, at hun den 13. september vil fremlægge 11 ændringsforslag til den nuværende tekst. Men i samme åndedrag understregede hun, at der ikke vil blive pillet i de afgørende dele af forslaget. Hun vil have direktivet igennem Europa-Parlamentet i november.
”Man kan få en lykkelig slutning selv på et kontroversielt emne”, sagde hun.
Men fra andre kanter, f.eks. repræsentanterne for offentligt ansatte, kan der komme nye impulser.
Den kamp skal ikke aflyses på forhånd, og derfor har NyAgenda valgt at bidrage i slutfasen med det nye hæfte.


Kenneth Haar præsenterer rapporten ”Service uden hensyn” på et møde tirsdag den 12. september kl. 17-18.30 i Indre By Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33, København.



grubler


'Et nej den 3.dec. er ikke blot et isoleret dansk nej. Det understreger, at der i mange lande, specielt i Nordeuropa er modstand mod ideen om EU som en statsdannelse, hvor alle skal være med til alt.'.
Drude Dahlerup

MAILINGLISTE

Send mig nyt fra NyAgenda


Ny Agenda

sekretariat@
nyagenda.dk




STØT OS

Du kan støtte NyAgendas arbejde ved at indbetale et beløb på:
Reg.: 8411
Kontonr.: 4093 555


NyAgenda har modtaget støtte fra bl.a. PLUM-fonden og Nævnet for EU-oplysning